Lamperne på stierne i Smørumnedre har igen fået lys. (Foto: Peter Rahbek)

Lamperne på stierne i Smørumnedre har igen fået lys. (Foto: Peter Rahbek)

Lyset er tilbage på stierne

Dong Energy har skiftet pærerne i lamperne på stierne i Smørum. Lyset på p-pladsen ved Balsmoseskolen er dog ikke deres ansvar

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

For en uge siden kunne Lokalavisen Egedal berette om manglende lys på flere sti-strækninger i Smørumnedre.
Nu har Dong Energy været hurtige til at få løst problemet ved at skifte pærerne i diverse lamper.
"Jeg kan bekræfte, at der igen er lys i lamperne på stierne i Smørum. De er gennemkørt og repareret," siger Helene Aagaard fra Dong Energy.
Mens der igen er kommet lys på stierne, så mangler flere lamper på Balsmoseskolens parkeringsplads fortsat lys, men det har sin årsag.

Privatejet

"Det er ikke Dong Energy's lamper. De er privatejet, og derfor kan vi ikke reparere dem. Lamperne er af samme type, som vi netop har skiftet på stierne, men det er ikke vores ansvar at skifte dem," siger hun til Lokalavisen.
Det var Smørum-borgeren Jens Olesen, som gennem Lokalavisen gjorde Dong Energy opmærksom på problemet. Lignende henvendelser er meget velkomne.
Fem ud af seks gadelamper uden lys:
 

Glade for henvendelser

"Vi tjekker løbende områderne for problemer, men for at minimere perioder uden lys, er vi afhængige af henvendelser fra borgerne. Derfor bliver vi også glade, når borgerne henvender sig med problemer, og henvendelsen angående Smøren betragter vi som en henvendelse fra borgerne," siger Mikkel Sjølin Kiil, afdelingsleder i Dong Energy.
Han understreger, at man på adressen http://www.dongenergy.dk/privat/Kundeservice/selvbetjening/ditgadelys/Pages/ditgadelys.aspx selv kan fejlmelde gadebelysning.

Publiceret 03 March 2011 07:00