Arkivfoto

Arkivfoto

Flest nordsjællændere overlever hjertestop

På landsplan genoplives seks procent af alle, der rammes af et hjertestop - i Region Hovedstaden er tallet 20 procent

Af
Martin Warming

Martin Warming

Borgerne i Region Hovedstaden har størst chance for at overleve et hjertestop. Cirka 20 procent af alle, der får et hjertestop i Region Hovedstaden, bliver genoplivet. På landsplan er det kun seks procent.

I en ny rapport om Region Hovedstadens akutberedskab kan man læse, at der i løbet af 2010 blev udført 673 genoplivningsforsøg af personer med hjertestop. I knap en femtedel af tilfældene lykkedes genoplivningen, så patienten efterfølgende kunne udskrives fra hospitalet.

Det er den højeste genoplivningsprocent, der nogensinde er dokumenteret i Region Hovedstaden, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelse - og til sammenligning er det kun cirka seks procent af alle genoplivningsforsøg på landsplan, der lykkes.

"Tallene skal ses på baggrund af de kortere responstider, men også som følge af bedre og mere specialuddannede læger og ambulancefolk," forklarer Freddy Lippert.

Stolt formand
Rapporten viser også, at ambulancerne i Region Hovedstaden er de hurtigste i landet. I Region Hovedstaden skal en ambulance i gennemsnit kun bruges seks minutter og seks sekunder,  fra et alarmopkald er modtaget, og til den er fremme hos patienten.

"Jeg er meget stolt over, at vi i Region Hovedstaden ikke alene har et rigtig godt akutberedskab, men også har landets hurtigste responstider. Det er én helt afgørende og tryghedsskabende faktor for mange borgere. Dertil kommer den tryghed, der ligger i at borgerne fremover vil blive mødt af sundhedsfagligt personale på regionens vagtcentral. Det er et stort fremskridt, som jeg er sikker på vil blive taget rigtig godt imod," siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S). 

null

Publiceret 23 March 2011 11:16