Slut med intensiv afdeling og pleje af døende

Både intensiv-afdelingen og den såkaldt palliative afdeling lukker i april på Frederikssund Hospital

Fremover bliver det stort set umuligt at miste livet på Frederikssund Hospital.
Det er dog ikke fordi, man har opfundet en lokal mirakelkur, der forhindrer dødsfald. I stedet er der tale om, at man fjerner en række af de mest livstruede patienter fra sygehuset.
I forvejen skal alvorligt tilskadekomne køres direkte til Hillerød Hospital og i særlige tilfælde til Rigshospitalet.
Og fra midten af april er både intensiv-afdelingen og den palliative afdeling (hvor man plejer døende, red.) fortid, fordi afdelingerne flyttes til Hillerød.
Som erstatning for intensivafdelingen vil der blive blive etableret senge til kritisk syge patienter i relation til den medicinske afdeling, oplyser Region Hovedstaden

Publiceret 25 March 2011 10:00