Modelfoto

Modelfoto

Her kører motorcyklisterne galt

Antallet af motorcykel-ulykker er steget de seneste år, men det skal en ny hjemmeside nu være med til at sætte en stopper for

Af
Martin Warming

Martin Warming

Foråret er ifølge kalenderen kommet, og det betyder, at mange motorcyklister finder deres 'kværn' frem fra garagen.

Men det betyder også i nogle tilfælde alvorlige ulykker, og derfor er der netop blevet lanceret en ny kampagne, der skal være med til at bringe antallet af motorcykel-ulykker ned.

Baggrunden for kampagnen er en stigning i antallet af alvorlige trafikulykker med motorcyklister set over en årrække, hvor mange af ulykkerne kunne være undgået, hvis bilisterne og motorcyklisterne havde orienteret sig bedre.

Det fortæller Marlene Rishøj Kjær, der er projektleder på kampagnen 'Se Hinanden'.

Derfor får motorcyklisterne nu mulighed for selv at bringe lumske og farlige oplevelser frem i lyset på den nye hjemmeside.
Se de farlige strækninger
På hjemmesiden registrerer politiet de steder, hvor der er sket ulykker med motorcyklister, og mc'erne kan også selv gå ind og registrere farlige strækninger og ulykkessteder.

"Vi håber, at mc'erne vil dele deres oplevelser med hinanden på siden. Og gøre de farlige steder synlige," siger Marlene Rishøj Kjær.

Hun siger, hjemmesiden læner sig op af, at mange med motorcykel i forvejen taler meget sikkerhed med hinanden. Og derfor tror hun, at siden slår igennem.
 

null

Publiceret 30 March 2011 10:48