Arkivfoto

Arkivfoto

Regionspolitikere til borgere:

Hvad mener I om vores hospitalsplaner

Politikerne i Region Hovedstaden vil godt høre borgernes mening om den nye hospitalsplan

Af
Martin Warming

Martin Warming

Politikerne i Region Hovedstaden har en vision: Landets største hospitalsvæsen skal også være landets førende hospitalsvæsen.

Derfor opfordrer politikerne nu borgerne til at fortælle, hvad de mener om den nye hospitalsplan, der netop er blevet sendt i høring. Det skal blandt andet ske på fire borgermøde rundt omkring i regionen.

På møderne kan borgerne høre mere om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og fremtidens hospitaler, men de kan også give deres ærlige mening til kende over for regionsrådspolitikerne.

"Med hospitalsplanen kan vi på samme tid tilbyde høj faglighed tæt på borgerne og være økonomisk ansvarlige. Men planen kan blive endnu bedre, hvis vi lytter til, hvad patienter, pårørende og lokalpolitikere har af gode ideer og kommentarer," siger Vibeke Storm Rasmussen (S), der er formand for Region Hovedstaden.

Høringsfristen for Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udløber den 13. maj. De fire møder varer to timer fra kl. 19.00 - 21.00 og finder sted:

12. april: I planlægningsområde Syd på Hvidovre Hospital
27. april: I planlægningsområde Byen på Bispebjerg Hospital
2. maj: I planlægningsområde Midt på Herlev Hospital
4. maj: I planlægningsområde Nord på Hillerød Hospital

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet den 21. juni i år.

null

Publiceret 30 March 2011 08:57