MTV & Smirnoff Club Awards 2011 gæster Bernhardt i Århus onsdag den 20. april, hvor natklubben inviterer til Chicagofest i 20'er og 30'er stil. Her kan du sikkert også få Sofia til at mixe hendes drink

MTV & Smirnoff Club Awards 2011 gæster Bernhardt i Århus onsdag den 20. april, hvor natklubben inviterer til Chicagofest i 20'er og 30'er stil. Her kan du sikkert også få Sofia til at mixe hendes drink "Matoni Flower", som er drinken, der gav hende en fjerde plads ved VM sidste år.

Er Sofia Danmarks lækreste bartender?

Aarhusianske Sofia mixer krævende jurastudie i dagstimerne med bartenderjob om natten

23-årige Sofia Feldtmann studerer jura på andet semester på Aarhus Universitet, men når mørket falder på, har hun stadig overskud til at springe bag bardisken i natklubben Bernhardt i Århus, hvor hun er barchef.

Sofia har arbejdet med cocktails i tre et halvt år, og hun har deltaget i flere cocktailkonkurrencer, blandt andet VM i Prag i 2010, hvor hun fik en flot fjerdeplads ud af 40 deltagere.
Snart kan hun blive årets sødeste, sjoveste, lækreste og i hvert fald bedste bartender. For Sofia er nomineret til MTV & Smirnoff Club Awards 2011, som i disse uger tester, hvem der er danmarks største nattelivseksperter. Det gøres indenfor kategorierne bedste DJ, smukkeste værtinde, fedeste fest og lækreste bartender.
"En god bartender er engageret i arbejdet med at give en god og smilende service - også selvom det er til fulde folk midt om natten," siger Sofia, som elsker arbejdet i baren.

"Jeg er vild med det sociale element og den gode stemning der altid er på arbejdet, men selvom bartenderjobbet er fest og farver, så gør jeg meget ud af at være ansvarlig, og derfor drikker jeg for eksempel heller ikke mere end højest et enkelt eller to shots, når jeg er på arbejde. Det er mit princip," siger Sofia til Lokalavisen.dk.

Sofia Feldtmann til VM i cocktaildrinks i Prag 2010.

Sofia Feldtmann til VM i cocktaildrinks i Prag 2010.

Reality-stjerne

Du har måske set Sofia svinge flaskerne før? I 2009 og 2010 var hun manager på diskoteket 'Den Glade Viking' på feriestedet Sunny Beach i Bulgarien, og hun kan derfor opleves i reality-serien "Sommer i Sunny Beach" på TV3.

Hjemme i Aarhus skruer hun helt sikkert op for charmen, når hun skal bedømmes på sine evner bag bardisken på Bernhardt den 20. april. I alt 12 natklubber er nomineret til MTV & Smirnoff Club Awards 2011. Se mere om kokurrencen her

Nomineret til Club Awards 2011

Marys i Roskilde - 26. marts. Club Black i Herning - 1. april. Crazy Daisy i Næstved holder fest lørdag den 9. april. Crazy Daisy i Horsens holder fest fredag den 15. april. Bernhardt i Århus holder fest onsdag den 20. april. Buddy Holly i Frederikshavn holder fest torsdag den 21. april. Prinsen i Vordingborg holder fest fredag den 22. april. Club Foam i Vejle holder fest lørdag den 23. april. Dampmøllen i Thisted holder fest fredag den 29. april. Frøken Nielsen i København holder fest lørdag den 30. april. A-Bar i Odense holder fest fredag den 6. maj. Crazy Daisy i Viborg holder fest lørdag den 7. maj.

Publiceret 07 April 2011 12:54