Vibeke Storm Rasmussen mener, rejseudgifterne er fair.

Vibeke Storm Rasmussen mener, rejseudgifterne er fair.

Vibeke Storm:

Skattebetalt luksus-flyrejse er fair

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen blåstempler flybilletter til 22.000 kroner pr. stk.

Af
Jesper Lundh

Formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), har ingen problemer med at otte politikere og tre embedsmænd i denne uge brænder 241.000 skattekroner af på flybilletter til San Francisco, selvom tilsvarende billetter på økonomiklasse kunne købes for under 55.000 kroner. Altså en merpris på 186.000 kroner.
"Vi rejser på sammen må som folkevalgte i Folketinget. Det er den beslutning, vi har truffet, og flere kommentarer har jeg ikke til det," siger Vibeke Storm Rasmussen til Lokalavisen.dk.
Læs artiklen: Politikere på studietur for en halv million
Rejsen er en studietur, der skal give bedre indblik i det amerikanske sundhedsvæsen, og prisen giver ikke anledning til at ændre reglerne.
"Jeg synes, det er fair, at vi rejser på samme vilkår som folketingspolitikere. Der skal også tages en lang række hensyn, når man rejser - for eksempel til folks alder," siger Vibeke Storm Rasmussen.
Klik her og se folketingspolitikernes rejseregler - læs §10, stk. 2
Hun afviser, at de dyre billetter er et frynsegode.
"Nej, det har ikke noget med det at gøre. Det handler om at vi skal rejse på en ordentlig måde, at vi får glæde af de minutter, vi er der," siger hun.
En halv million
Rejsens samlede pris er 514.000 kroner. Eller 46.000 kroner pr. deltager, hvoraf flybilletterne udgør knapt 22.000 kroner. Men udgifterne er tvingende nødvendige, hvis man fortsat vil have et moderne sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, mener regionsrådsformanden.
Læs artiklen: Regionspolitikere kan rejse lovligt på første klasse
"Det er ualmindeligt vigtigt, at politikere uddanner sig. Vi kan overhovedet ikke have ansvar for hospitalerne, hvis vi ikke retter blikket mod udlandet - slet ikke i hovedstadsområdet, hvor vi skal tænke internationalt. Så vi skal sørge for at være opdateret," siger Vibeke Storm Rasmussen.
De 11 deltagere rejste i lørdags og er i San Francisco i en uge.
Klik her og se studieturens program og budget

Publiceret 07 April 2011 11:46