Tue Tortzen med nyerhvervet hovedbeklædning, sammen med Bolivias ambassadør i Danmark, Eugenio Poma.

Tue Tortzen med nyerhvervet hovedbeklædning, sammen med Bolivias ambassadør i Danmark, Eugenio Poma.

1. maj-talerne tordnede mod regeringens politik

Tue Tortzen fik ny hovedbeklædning, Pia Olsen Dyhr lovede 40.000 ufaglærte en videregående uddannelse til højelse dagpengesats og Christine Antorini gjorde opmærksom på fattigdommen i Danmark

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Arbejdernes internationale kampdag startede i Hillerød hos 3F på Milnersvej hvor der var morgenkaffe med brød og en lille en til halsen. Æresgæst og hovedtaler var Bolivias ambassadør i Danmark, Eugenio Poma, som også forærede 3F-formanden Tue Tortzen en ny hjemmestrikket hovedbeklædning, så murerkasketter engang imellem kan holde lidt fri. "Som i Danmark har vi også demokrati i Bolivia. Men er regeringen først valgt, er det dem der bestemmer suverænt. Vi har ret til at strejke, men hvis regeringen mener at kravene er for voldsomme, sætter de regeringsstyrkerne ind og bringer strejkerne til ophør. Vi har ekstremistiske ydergrupper i Bolivia, som oftest består af lærere og minearbejdere. Men det er ikke altid let at få øje på hvad de egentlig kæmper for", siger ambassadøren til Hillerød Posten.

Pia Dyhr lover uddannelse

Hovedtalerne på Posen var folketingsmedlem Christine Antorini fra Socialdemokraterne og folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr fra SF. "Vi vil sammen med Socialdemokraterne frem til år 2020 tilbyde 40.000 ufaglærte danskere en videregående uddannelse på højeste dagpengesats i tre år. Derigennem får 5000 arbejdsløse hvert år muligheden for at komme i gang. Ordningen vil hvert år koste 2,5 milliarder kroner. Pengene til at financierer projektet skal blandt andet komme via skærpede skatteregler for multinationale virksomheder", sagde Pia Olsen Dyhr blandt andet i sin 1. maj-tale på Posen.

Med strutskørt, pandebånd, tøjdyret under armen, nye sandaler og fleesjakke, er den lille demonstrant klar til at gå med de voksne gennem byen og på vejen dele balloner ud.

Med strutskørt, pandebånd, tøjdyret under armen, nye sandaler og fleesjakke, er den lille demonstrant klar til at gå med de voksne gennem byen og på vejen dele balloner ud.

Antorini: Mange fattige

"Det er noget vrøvl når regeringen påstår at der ikke findes fattige i Danmark. Faktisk lever 56.000 børn under fattigdomsgrænsen og hele 250.000 danskere i alt. De siger at de rige bor i Nordsjælland, men her er der også mange arbejdsløse, faktisk procentvis flere end andre steder i landet, når man tager alle yderpunkterne med. 8000 unge mangler en praktikplads, fordi virksomhedernes ordrebøger ikke bugner af opgaver. Derfor skal vi investere os ud af krisen og skabe arbejdspladser så vi kan få hjulene i gang igen", sagde Christine Antorini blandt andet i sin 1. maj-tale på Posen. Det smukke forårsvejr lokkede mange til arrangementet på Posen, hvor der var godt gang i salget af fadøl og store frankfurter med brød.

Folketingsmedlem Christine Antorini (S), borgmester Kirsten Jensen (S) og Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr (SF) var sammen på Posen for at fejre 1. maj i Hillerød.

Folketingsmedlem Christine Antorini (S), borgmester Kirsten Jensen (S) og Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr (SF) var sammen på Posen for at fejre 1. maj i Hillerød.


Med Carlsberg Brass Band i spidsen gik optoget med de røde faner fra Milnersvej, gennem byen, og ned på Posen.

Med Carlsberg Brass Band i spidsen gik optoget med de røde faner fra Milnersvej, gennem byen, og ned på Posen.

Publiceret 01 May 2011 15:00