Forvirring om holdning til Ring 5

Berlingske skriver, at Egedal Kommune går ind for Ring 5. Men det er forkert, fastslår kommunen

Af
Michael Harsvik

Michael Harsvik

Det skabte nogen forvirring mandag, da Berlingske Tidende pludselig kunne fortælle, at Egedal Kommune går ind for en ny transportkorridor - den såkaldte Ring 5 - sammen med 15 andre kommuner i hovedstaden.

Artiklen kommer efter et stormfuldt kommunalbestyrelsesmøde sidste onsdag, hvor Dansk Folkeparti krævede, at kommunalbestyrelsen allerede nu meldte klart nej tak til forbindelsen.

Det ville et flertal ikke - ikke fordi det er tilhængere af Ring 5 - men fordi timingen - efter deres opfattelse - er forkert.

Tv-indslag: Ring 5 vil skære Egedal midt over

Men i Berlingske Tidendes grafik til nyhedshistorien om Ring 5 står Egedal Kommune som tilhænger af forbindelsen sammen med en række andre kommuner. Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Helsingør og Herlev er blot nogle a f de kommuner, der er nævnt.

Forkert

Artiklen fik mandag Egedal Kommune til at rykke ud med en pressemeddelelse:
"Egedal Kommune ønsker ikke en ny Ring 5-trafikforbindelse gennem Nordsjælland, som der i dag står i Berlingske Tidende." skriver kommunen, og borgmester Willy Eliasen supplerer:

"Inden for samarbejdet mellem kommunerne er der andre forhold, som for eksempel en letbane ned langs Ring 3, som Egedal Kommune udmærket kan bakke op, men altså ikke en Ring 5-forbindelse ned gennem Nordsjælland," siger Borgmester Willy Eliasen.

Tv-indslag: Ring 5 vil skære Egedal midt over

Publiceret 03 May 2011 04:00