Fuld fodgænger brækkede benet

Alkoholpåvirket mand gik ud foran bil og fik brækket et ben

En 49-årig mand brækkede sit højre skinneben, da han onsdag formiddag klokken 11.08 blev ramt af en bil lige overfor politistationen i Aarhus.
Manden krydsede vejen fra havnesiden ud for Spanien nummer 11 og blev påkørt i den modsatte side af vejen af en 38-årig kvindelig bilist, der kom kørende ad Spanien inde fra byen.
Ifølge Østjyllands Politi var den 49-årige mand formentlig påvirket af alkohol. Han blev kørt med ambulance til sygehuset.

Publiceret 05 May 2011 12:15