Joan Ørting gav de unge en lektion

Unge djurslændinge lærte om kærlighed, sex og kønsroller da Joan Ørting gæstede Hotellet

Af
Af Martin Schultz. Fotos: Thomas Trier

Der var lagt op til en spændende aften for de unge med tilknytning til Teaterkompagniets ungdomsscene VærelZe 313, da de forleden havde inviteret Joan Ørting til at holde et foredrag om forskellen på mænd og kvinder på Hotellet i Rønde.
Ungdomsscenen VærelZe 313 har ellers mest gjort sig i intimkoncerter med hotte bands, rap og poetryslam, men de unge arrangører slap godt fra deres debut i en helt anden boldgade.
”Vi har længe diskuteret et foredrag i VærelZe 313. Det er ikke noget vi har prøvet før, så det var lidt af en udfordring. Men vi synes selv det kunne være sjovt med Joan Ørting, for hun er meget aktuel og kendt. Det ville være interessant og anderledesm,” lød det fra det unge fra Crew 313.

Alle mulige spørgsmål

Det skulle da også vise sig at være en god satsning. Interessen var stor og der var fuldt hus i Teatersalen på Hotellet.
Joan Ørting havde et godt tag i det unge publikum. Der var mulighed for at stille alle mulige spørgsmål til Joan Ørting, og sexologen kvitterede med at inddrage de unge rigtig meget i sit show.
Blandt publikum var Daniel Haugaard, der var kommet fra Grenå for at høre Joan Ørting. Han skulle vise sig at få en helt speciel aften. 

Unge Daniel fik sig én på opleveren

Midt under showet blev han nemlig hevet med op på scenen af Joan Ørting.
Det handlede om, hvad han ville gøre, hvis han skulle i kontakt med en pige, som han godt kunne lide.
”Det, der gør en kvinde interesseret i en mand, er ikke det han siger, men det han gør,” var Ørtings pointe.
Det unge crew fra VærelZe 313 syntes selv, de fik rigtig meget ud af Joan Ørtings besøg.
”Det var både underholdende, samtidig med at det var lærerigt,” lyder det fra nogle af de unge arrangører.
De foretrækker sådan et arrangement som kilde til oplysning om sex fremfor at enten skolelærerne eller forældrene forsøger at fortælle om det.

Kom lige herop, min lille ven ....

Kom lige herop, min lille ven ....

Unge Daniel fra Grenaa fik enetime med Joan Ørting.

Unge Daniel fra Grenaa fik enetime med Joan Ørting.

Der var stor interesse for at stille spørgsmål til Joan Ørting.

Der var stor interesse for at stille spørgsmål til Joan Ørting.

Publiceret 05 May 2011 09:53