Kampen om det grønne areal med udsigtsbænken afgøres i aften. Foto: Mikael Østergaard

Kampen om det grønne areal med udsigtsbænken afgøres i aften. Foto: Mikael Østergaard

Vil købe bænk med fantastisk udsigt

Af
Af Mikael Østergaard

Et langt, smalt grønt areal for enden af Exnersvej i Skovshoved er et yndet udflugtsmål for områdets beboere. På den opstillede bænk kan man nemlig nyde den frie udsigt ud over Øresund, mens man nipper til den medbragte kaffe - eller stærkere sager.
Også Skovshoveds ungdom holder til her - og gerne om natten. Det er efterhånden til så stor gene for naboerne på Strandvejen 357, at de har søgt om at måtte købe den 225 kvadrameter store kommunalt ejede grund og inddrage den i deres private ejendom.
Sagen har været i høring hos Skovshoved Grundejerforening, som har meldt tilbage, at de ønsker at bevare arealet, som det er, og derfor ikke støtter tanken om salg.
Sagen behandles i aften onsdag på et møde i Byplanudvalget. Her forventes det, at udvalget ikke giver tilladelse til købet, men vedtager at bevare stedet som et offentligt grønt areal.

Publiceret 05 May 2011 13:00