Snyd og bedrag i den aarhusianske byggebranche

Tre mænd fra Aarhus fængslet for omfattende bedragerier og skyldnersvig

Opdateret fredag klokken 18:00
Tre mænd på 26, 34 og 42 år fra Aarhus-området er torsdag og fredag blevet anholdt og sigtet for omfattende bedragerier og skyldnersvig i byggebranchen.
Mændene er med andre ord sigtet for at vildlede andre til at handle anderledes, end de ellers ville have gjort, og påføre dem økonomisk tab for egen vindings skyld (bedrageri, Straffelovens paragraf 279).
Skyldnersvig handler om at råde over ting, som man ikke selv ejer, hvilket naturligvis er ulovligt, samt at snyde i forbindelse med tilbagebetaling af gæld, når man er gået konkurs, hvilket man kan læse mere om i Straffelovens paragraf 283.
"Der er tale om omfattende sager med pæne beløb. Vi har ikke sager i min afdeling med små beløb," fortæller vicepolitiinspektør Brian Voss Olsen, der er leder af Organiseret- og Økonomisk Kriminalitet, Østjyllands Politi.
De tre mænd er i dag alle blevet varetægtsfængslet i fire uger.

null

Publiceret 06 May 2011 18:00