Lars Løkke Rasmussen og fru Sólrun på vej ind på Fredensborg Slot. Foto: Peter Dahlerup

Lars Løkke Rasmussen og fru Sólrun på vej ind på Fredensborg Slot. Foto: Peter Dahlerup

Se billederne:

Det officielle Danmark hilste på Sydkoreas præsident i Fredensborg

Dronning Margrethe var onsdag aften vært for et gallataffel til ære for Lee Myung-Bak

Festtøjet fra kommet frem hos de øverste medlemmer af det officielle Danmark, da dronning Margrethe onsdag aften bød ind til gallataffel på Fredensborg Slot i anledning af statsbesøget fra den sydkoreanske præsident Lee Myung-Bak og frue.
Smilene var store ved ankomsten på slotstrappen, hvor især statsminister Lars Løkke Rasmussen og fru Sólrun tiltrak sig megen opmærksomhed oven på de politiske forhandlinger om 2020-planen.
Denne aften drejede sig nu kun om hyggeligt samvær i den spektakulære Kuppelsal på slottet, hvor også prins Joachim og prinsesse Marie, prinsesse Benedikte, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt regentparret mødtes med de mange gæster.

Design og H.C. Andersen

I sin tale til præsident Lee Myung-Bak lagde dronning Margrethe vægt på det gode forhold landene imellem og den vækst, som Sydkorea de seneste år har været igennem. Men dronningen kom også omkring H.C. Andersen i sin tale.
"De påtog Dem i forbindelse med fejringen af 200-året for digterens fødsel at være H.C. Andersen-ambassadør og knyttede dermed en første tæt forbindelse til Danmark. H.C. Andersens eventyr har gennem tiderne lært børn vigtige lektier: At udseendet kan bedrage, at helte kan antage mange skikkelser, og at meget kan afhænge af øjnene, der ser. Det kan godt kaldes: et spørgsmål om design.

I Danmark er vi meget bevidste om godt design, og i Korea investeres flittigt i at fremme godt design. Det har De selv været med til at sikre, Hr. Præsident, da De i sin tid var borgmester i Seoul, og jeg husker fra mit besøg, hvor tydeligt det mærkes, at man også i Korea er opmærksom på betydningen af godt design i stort som i småt.  Mulighederne for samarbejde også på dette område er ikke alene store, men allerede ved at blive realiseret på en række felter," understregede dronning Margrethe.

Dronningen henviste i øvrigt også til, at Danmark og Sydkorea snart forenes igen, idet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary næste år besøger det fjernøstlige land.
Se billeder fra Gardehusarregimentets velkomst her og web-tv og billeder fra dronningens velkomst onsdag eftermiddag her.

.

null

Publiceret 12 May 2011 08:33