Skidenpyt fra 1800-tallet er området hvor det nuværende Højbjerg Torv ligger.

Skidenpyt fra 1800-tallet er området hvor det nuværende Højbjerg Torv ligger.

Røvere og mordere på spil i Højbjerg

Skidenpyt i Højbjerg – ikke et sted for pæne folk i 1800 tallet

Af
Af rektor og historiker

Kim Sundbøll

Højbjerg

Skidenpyt – sådan hed Højbjerg i gamle dage - og det var ikke pænt ment.
Det var blandt andet en "skiden pyt," fordi der ofte var både røvere og mordere på spil i området - for eksempel når omegnens bønder skulle hjem til Beder, Maling eller Odder fra en god markedsdag i Aarhus.
Måske godt beskænkede og måske med mange penge i pungen fra en god handel i byen, Så lå røverne på lur i Maselisborgskoven – især ved det mudderhul, der hed Skidenpyt – det nuværende Højbjerg Torv på vejen til Odder og Horsens.
Her har mangen en god fortjeneste fra dagens handel på markedet i Aarhus "skiftet ejermand" via røveri.
Det var et ideelt sted til røveri - her kunne hestevognen godt sidde fast eller køre langsomt.
I 1800 tallet var vejene ikke asfalterede som nu, og de blev derfor nemt mudrede i regnvejr. Og netop på dette sted (det nuværende Højbjerg Torv) løb to bække igennem området – og gjorde det ekstra fugtigt.
Derfor havde Skidenpyt et dårligt ry, fordi der ifølge rygtet kom "onde mennesker, som ville berøve folk, hvad de fører med sig."

Overfald med hug og slag

Også almindelige voldelige overfald forekom i dette område såvel som andre steder i Aarhus.
Mellem klokken 6 og 7 nytårsdags aften 1814 kom tærskekarl Rasmus Jensen fra Mosgaard ind til Aarhus og anmeldte, at han i nærheden i Marselisborg Skov i nærheden af Frederikshøj ved Skidenpyt, var blevet overfaldet med hug og slag.
Det videre forløb i den efterfølgende retssag fremgår af retsprotokollerne fra Birketinget (en slags byret i datiden).
Her kan man også læse om mange andre dramatiske retssager i datiden.

null

Publiceret 15 May 2011 14:00