Det er jorden på dette område ved Spraglehøj, at Roskilde Museum vil foretage en udgravning. Det er også her, at den nye kunstgræsbane skal ligge. (Foto: Peter Rahbek)

Det er jorden på dette område ved Spraglehøj, at Roskilde Museum vil foretage en udgravning. Det er også her, at den nye kunstgræsbane skal ligge. (Foto: Peter Rahbek)

Fund forsinker ny kunstgræsbane

To bygninger fra år 500 er fundet på Spraglehøj i Jyllinge. Det betyder, at den planlagte kunstgræsbane bliver lidt forsinket

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Kort efter første spadestik blev taget til en ny kunstgræsbane i Spraglehøj i Jyllinge, fandt Roskilde Museum ved nogle prøvegravninger to velbevarede bygninger fra år 400-500. Kulturarvstyrelsen har nu afgjort, at bygningerne skal udgraves. Roskilde Museum går straks i gang med udgravningen, og forventer at kunne være færdige allerede om 2-3 uger. "Jeg ved, at kunstgræsbanen i Spraglehøj er længe ventet, så vi arbejder selvfølgelig på at gøre forsinkelsen så minimal som mulig," fortæller formand for Kultur- og Idrætsudvalget Birgit Pedersen. Det hele er gået meget hurtigt. Kulturarvstyrelsen har hastebehandlet fundet, og udgravningen starter blot få dage efter, at afgørelsen er truffet. Indvielsen af kunstgræsbanen var oprindelig planlagt til august. En ny dato for indvielsen fastsættes, så snart man kender konsekvenserne af udgravningen.

Udgravning koster

Kunstgræsbanen finansieres af en bevilling på 5 millioner kroner. Omkostningerne til udgravningen er estimeret til max 350.000. Forvaltningen arbejder på et forslag til finansiering af de merudgifter, som følger af udgravningen. Forslaget skal nu behandles i Kultur – og Idrætsudvalget på deres møde den 8. juni 2011.

Publiceret 19 May 2011 07:00