Tina Lund stiller op på Zamiro

Af
Af Mikael Østergaard

Stævnestarten er gået til First Horse Grand Prix i Bernstorffsparken.

Vejrguderne har sørget for, at banen har fået det nødvendige vand, og DMI spår om solskinsdage. Så rammerne er på plads til fire forrygende dage i selskab med både dansk og udenlandsk rytterelite.

Tre klasser i højden fra 1.40 meter til 1.50 meter er på torsdagens program, hvoraf dagens sidste klasse er kvalifikation til søndagens Grand Prix.

En glædelig overraskelse er, at Tina Lund også kommer til start i dagens 1.45 klassen på sin førstehest Zamiro. Ekvipagen måtte melde fra til sidste weekends superligastævne i Frankrig, da hoppen pådrog sig en mindre skade undervejs i transporten.

Heldigvis viste det sig ikke at være så alvorligt, men en mindre trådskade forudsaget af en forskrækkelse over et dækskifte. Hoppen blev desværre blev så forskrækket over postyret med donkraft og skift af et ødelagte dæk, at hun trådte begge bagsko af og fik trådt sig, således hun var halt, da hun nåede stævnepladsen i Frankrig.

Zamiro er nu helt i orden igen og dermed klar til start under First Horse Grand Prix.

Publiceret 19 May 2011 10:00