Her har I Brixtofte tilbage:

Økonomisk krise er opdigtet sludder

Nu bider Peter Brixtofte allerede fra sig politisk

Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, fik mandag sin frihed tilbage efter
fængselsopholdet i Horserød Statsfængsel.
 
Men selvom han kun lige har forladt livet bag tremmerne, er han klar med sin første politiske og kontroversielle udmelding.
 
"Man har dannet sig en forestilling om, at vi her i landet har en stor økonomisk krise. Mage til sludder skal man lede længe efter. Vi har et valutaoverskud på over 100 milliarder om året, vi har næsten 300 milliarder i Nationalbanken i valuta, og vi har ikke udlandsgæld men tilgodehavender," siger Brixtofte til Lokalavisen.dk.

Tv-indslag: Se Brixtoftes krise-analyse her
 
"Vi er dog tilbageholdende med forbrug, hvilket giver færre afgifter til staten, og så er der et strukturelt offenligt budgetproblem, og bureaukraterne har taget over. Men det har intet med dansk økonomi at gøre - den er strålende," siger ny-løsladte Peter Brixtofte i sin analyse.
 
Selvom Brixtofte har siddet bag tremmer en stor del af tiden, hvor den økonomiske krise, som han tilsyneladende ikke tror på, har buldret løs, så har han fulgt med fra skyggen og på spørgsmålet, om han agter at vende tilbage til den politiske scene, lyder svaret:
 
"Det må tiden vise. Det kan da godt være. Jeg er jo en ung mand, så jeg har masser af tid," siger han med et smil på læben.
 
Hvad kan vi sige? Brixtofte er tilbage.

Se også: Sådan fejrede Brixtofte sin frihed

Publiceret 19 May 2011 11:36