Har du 79 millioner kr. til overs, kan villaen på A.N. Hansens Allé opført i 1906 blive din. Foto: Jesper Bjørn Larsen

Har du 79 millioner kr. til overs, kan villaen på A.N. Hansens Allé opført i 1906 blive din. Foto: Jesper Bjørn Larsen

Danmarks dyreste hus - nogensinde - savner en køber

79 millioner kroner skal man hoste op med, hvis man vil bo på A.N. Hansens Allé 38 i Hellerup. Efter 280 dage er køberen endnu ikke dukket op, men ejendomsmægleren er fuld af fortrøstning

Af
Af Mikael Østergaard

En bolig på 686 kvadratmeter og 21 værelser, en garage på 100 kvadrameter med plads til tre biler og en grund på 1.714 kvadratmeter direkte ud til Øresund. Dertil badebro med solplatform, skinnearrangement til vandscooter og vandlift til speedbåd.

Det er de ydre rammer for Danmarks hidtil dyreste hus.

Villaen - 'Oktanten' - ligger på A.N. Hansens Allé 38 i Hellerup og udbydes for den nette sum af 79 millioner kr. og en månedlig udgift på 461.967 kr. hos home Charlottenlund.

Der er tale om en rekordpris i Danmark, idet prisen er fire millioner kr. højere end det hidtil dyreste hus, der er solgt herhjemme – en villa på Hambros Allé i Hellerup, som blev solgt for 75 millioner kr. i 2008.

Lang liggetid
Men inden man sælger skindet, skal bjørnen skydes, og det er den ikke blevet efter 280 dage i salgsvinduet.
Alligevel er prisen ikke blevet sat ned.

"Der er tale om one-of-a-kind hus, og prisen er rigtig. Men det kan godt tage 1-2 år at finde en køber til den pris. Alle andre villaer i det prisniveau ligger lige så længe, så det skal nok blive solgt", siger ejendomsmægler Arne Skafdrup, indehaver af home Charlottenlund.

Strandvejens lyksagligheder
Ser man på de 10 dyreste villaer, der er solgt eller som udbydes netop nu, er der ikke én af dem, der koster under 50 millioner kr. Næstdyrest er en villa på Taarbæk Strandvej, som er udbudt til 77,9 mio. kr.

De ni øverste villaer på Top 10-listen over landets dyreste villaer ligger alle i København og i kommunerne omkring Strandvejen.

null

Publiceret 27 May 2011 07:52