Nordsjællands Politi efterlyser vidner til flere ildspåsættelser fredag nat på Pilekæret og Poppel Allé i Holte. Arkivfoto

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til flere ildspåsættelser fredag nat på Pilekæret og Poppel Allé i Holte. Arkivfoto

Drengestreger eller pyroman på spil?

Politiet står uden spor efter flere påsatte brande tæt på privat beboelse i Holte

Nordsjællands Politi modtog i løbet af lørdagen flere anmeldelser fra borgere i Holte, hvis private skraldespande var forsøgt stukket i brand, oplyser politiets vagtchef til Lokalavisen.dk

Mulige drengestreger?

Tre af skraldespandene, der var forsøgt stukket i brand, stod alle ved private boliger på Pilekæret, mens en enkelt var placeret ved en privat bolig på Poppel Allé.

Ingen af stederne udviklede brandene sig, og de blev alle først opdaget op af lørdagen, men ifølge vagtchef Søren Christensen ser man fra politiets side med stor alvor på ildspåsættelserne:

"Hvem der har påsat de mange små brande ved vi ikke med sikkerhed, men vi ser altid med stor alvor på ildspåsættelser," udtaler vagtchefen til Lokalavisen.dk

Vagtchefen uddyber sin vurdering således: "Fredag var sidste skoledag, og det kan muligvis have været nogle store knægte, der har ment, det var sjovt, at sætte fut i et par skraldespande, men det synes politiet bestemt ikke."

Ved du noget?

Politiet vil derfor gerne i kontakt med vidner, der eventuelt har set nogle store drenge eller andre foretage ildspåsættelserne på Pilekæret og Poppel Allé i Holte.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon: 114, eller man kan henvende sig personligt på nærmeste politistation, oplyser politiet til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 29 May 2011 23:56