Stendyssen er 5.000-6.000 år gammel.

Stendyssen er 5.000-6.000 år gammel.

Historisk stendysse hærget af brand

Stendysse i Jonstrupvang er 5.000-6.000 år gammel

Det var et trist syn der mødte den lokale skovløber onsdag i Egebjergene i Jonstrupvang. Nogen havde brændt bål i stendyssens gravkammer. Varmen havde fået dækstenen og den ene sidesten til at sprænge.
Skaden vurderes som meget alvorligt i Naturstyrelsen:
"Stendyssen er 5.000-6.000 år gammel og fra bondestenalderen. Den har været brugt som gravkammer, men den har også haft andre funktioner. Blandt andet at vise rejsende, at her var landet optaget – der boede magtfulde folk i forvejen. Dyssen ligger nemlig ved en af de gamle oldtidsveje," siger skovfoged Jens Nielsen.
Han forklarer, at skaden er meldt til politiet, og Kulturarvsstyrelsen skal vurdere skaderne og se på, om der skal gøres noget for at sikre stenene. Stenene er nemlig generelt blevet svækket af varmen.
"Det er nok bare tankeløshed, der har fået folk til at tænde bål i stendyssen. Men der sker uoprettelig skade ved det", siger Jens Nielsen.
Han opfordrer i stedet folk til at bruge de mange grill- og bålpladser:
"Skulle der være optaget må man deles, vente eller finde en anden bålplads. Det er ulovligt at brænde bål andre sted end på de markerede grill- og bålpladser", understreger han.
due

Publiceret 29 May 2011 06:29