Helle Bille hjalp mig med en helt ny stil for et år siden, og jeg holder stadig af den nye stil.

Helle Bille hjalp mig med en helt ny stil for et år siden, og jeg holder stadig af den nye stil.

"Det er stadig mega fedt at være blondine"

At få en make over er fantastisk, men er det ligeså fantastisk et år efter, man har fået den?

Stylecoach Helle Bille kan ikke trylle, men alligevel kan hun svinge sin forvandlingspind og være med til at få ens rigtige personlighed frem i den måde, man klæder sig på.
For præcis et år siden mødte jeg første gang Helle Bille. Hun havde fået frie hænder til at give mig en make over. Inden hun gik i gang, stillede hun mig en række spørgsmål, så hun kunne finde ud af, hvem jeg er. Jeg lagde ikke skjul på, at jeg er en pige med liv og er rap i replikken, men det fremgik langt fra i min stil, mente hun.

Wow en forandring

Da jeg møder Helle Bille på en café i Aarhus en onsdag middag, udbryder hun med det samme, hun ser mig:
"Hold kæft, hvor ser du godt ud. Wow en forvandling," siger hun, og jeg rødmer helt over hendes ros.
For et år siden fortalte Helle, at jeg skulle mikse min feminine stil med den mere rå. Det tog jeg til mig. I løbet af det seneste år er min grund-garderobe blevet skiftet ud, og jeg forsøger, hver gang jeg shopper at have Helle Bille i tankerne.
"Jeg kan ikke skifte folks stil, men jeg kan give dem redskaber, så de kan ændre den," siger Helle Bille.

Sådan så jeg ud for et år siden, inden Helle Bille gik i gang med at forvandle mig.

Sådan så jeg ud for et år siden, inden Helle Bille gik i gang med at forvandle mig.

En masse komplimenter

Gennem det seneste år har jeg konsulteret Helle et par gange, og jeg hyrede hende til en tur ud at shoppe, så jeg var sikker på, at jeg holder fast i mit nye jeg. For mig har det handlet om mod til at turde købe de sko, den bluse eller de bukser, som jeg før i tiden syntes var fede, men ikke turde købe.
"Nu passer din stil virkelig til den person, du er. Jeg troede slet ikke på, at du var rap i replikken, da jeg så dig første gang, men nu er jeg slet ikke i tvivl, når jeg ser dig," storsmiler Helle.
Og igen rødmer jeg, men må ærligt indrømme overfor hende, at jeg faktisk aldrig tidligere i mit liv har modtaget så mange komplimenter, som jeg har gennem det seneste år.
"Det kræver arbejde, hvis man vil ændre stil, men når man ser på dig, så er der jo en verden til forskel," konstaterer stylecoachen.
Hun har ret. Jeg har arbejdet en hel del med min stil, og selv om jeg næsten er i mål, så mangler jeg stadig et spark bagi en gang imellem.
Læs mere om Helle Bille: www.uniquestyle.dk
 

At mikse det rå og feminine tøj, sko og smykker er stadig en udfordring, men jeg er næsten i mål.

At mikse det rå og feminine tøj, sko og smykker er stadig en udfordring, men jeg er næsten i mål.

Læderjakken og skoene her havde jeg aldrig turde købe, før jeg mødte Helle Bille, men i dag elsker jeg jakken og skoene.

Læderjakken og skoene her havde jeg aldrig turde købe, før jeg mødte Helle Bille, men i dag elsker jeg jakken og skoene.

Jeg har taget hendes gode råd til mig, om at jeg skal fremhæve min talje og gå i mere råt tøj.

Jeg har taget hendes gode råd til mig, om at jeg skal fremhæve min talje og gå i mere råt tøj.

null

Publiceret 01 October 2011 06:00