To røvere truede sig med en pistol-lignende genstand til både penge og smykker i Værløse. Arkivfoto

To røvere truede sig med en pistol-lignende genstand til både penge og smykker i Værløse. Arkivfoto

Pistolbevæbnede mænd truede sig til penge i iskiosk

To maskerede mænd truede sig fredag aften til både omsætning og smykker fra iskiosk

To maskerede røvere kom fredag aften ved 20.30-tiden hen til is-kiosken "Halvvejshuset" på Frederiksborgvej 111 i Værløse, hvor de med en pistol truede ekspedienten til at udlevere hele dagens omsætning, oplyser Nordsjællands Politi.

Tvang sig også til smykke-udbytte

"Ekspedienten blev af den ene gerningsmand truet med en pistol-lignende genstand," fortæller vagtchef Palle Jørgensen lørdag til Lokalavisen.dk

"Da røverne havde fået udleveret dagens omsætning, tvang de ekspedienten ind i den private del af bygningen, hvor iskiosken er beliggende."

Her fik de yderligere udleveret et ikke nærmere oplyst antal smykker, hvorefter de forsvandt fra stedet.

Var du i området?

De mænd er blevet beskrevet som mulige øst-europæere, der talte et gebrokkent dansk, oplyser vagtchefen.

Røver A: Mand, cirka 180 centimeter høj, bredskuldret og med brune øjne. Han var maskeret med hue, hvor der var huller til øjnene, var klædt i en sort jakke, mørke bukser og var røveren med den pistol-lignende genstand.

Røver B: Mand, cirka 170-175 centimeter høj, spinkel af bygning og iført mørkt tøj.

Har du yderligere oplysninger om røveriet mod is-kiosken Halvvejshuset på Frederiksborgvej i Værløse, er politiet meget interesserede i at høre nærmere.

Politiet kan kontaktes på telefon: 114 eller ved personlig henvendelse til nærmeste politistation.

null

Publiceret 01 October 2011 13:33