Målet er, at de nye præstegårdslænger i stil og udformning skal ligne meget de gamle, siger Henrik Poulsen.

Målet er, at de nye præstegårdslænger i stil og udformning skal ligne meget de gamle, siger Henrik Poulsen.

Præstegårdens længer rives ned

Farum menighedsråd ansøger kommunen om lov til at nedrive brandhærget præstegårdslænge

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Præstegårdslængerne ved Farum Kirke står ikke til at redde efter branden 27. august. De bør rives ned, og to helt nye længer skal genopføres.
Det mener Farum menighedsråd, der på sit møde onsdag aften enstemmigt besluttede at ansøge Furesø Kommune om tilladelse til nedrivning af de brændte præstegårdslænger.
"De er mere end 50 procent skadet, og to bygningskonsulenter, både vores egen, eksterne og Kirkeministeriets, har fastslået, at de ikke er værd at bygge på. Samtidig var der i forvejen fugtproblemer", siger Henrik Poulsen, formand for Farum menighedsråd.

Mindst 3 mio.

Samtidig har menighedsrådet nedsat et byggeudvalg, der skal se på hvilken bygning der skal opføres i stedet for.
"Målet er, at den i stil og udformning skal ligne meget den gamle. Men meget gerne med en bedre udnyttelse af rummene", siger Henrik Poulsen.
Præstegårds-længerne er selvforsikret af Kirkeministeriet, der derfor dækker udgifterne. De forventes at beløbe sig til mindst 3 millioner kroner.

Fra branden 27. august, hvor lynet slog ned to gange i det stråtækte tag. Alligevel vil menighedsrådet ikke afvise, at den ny bygning også får stråtag. Privatfoto.

Fra branden 27. august, hvor lynet slog ned to gange i det stråtækte tag. Alligevel vil menighedsrådet ikke afvise, at den ny bygning også får stråtag. Privatfoto.

Tager to år

Som tidligere omtalt i Furesø Avis brændte længerne, da lynet to gange slog ned i det stråtækte tag. Alligevel vil Henrik Poulsen ikke afvise, at der igen kommer stråtækt tag på.
"Det er jo meget mere sikret i dag. Man kan få imprægneret stråtag og lignende. Det må vi se nærmere på."
Arbejdet forventes at tage op til to år. I den mellemliggende periode vil der blive sat pavilloner op, og udgifterne til disse dækkes som udgangspunkt af Kirkeministeriet i et år. Her vil menighedsrådet dog søge om dispensation til at få mere end et års udgifter dækket.

Konfirmander på skole

"Vi har otte medarbejdere på præstekontoret og præstegårdskontoret, vi skal have fundet en løsning til. De bruger kælderrum og lokaler i den gamle længe, og det er naturligvis ikke holdbart i længden", siger Henrik Poulsen.
Konfirmanderne, der også plejer at holde til i præstegårdslængerne, er lige nu genhuset i Stavnsholtkirken. Det er planen at finde egnede lokaler på en af skolerne til dem, indtil den nye præstegårdslænge er opført.
Længerne, der brændte, hører til en bondegård opført i 1870'erne. Den blev senest renoveret i 1995.

Publiceret 04 October 2011 01:00