Et tv-hold fulgte SKAT's razzia hos sønderjysk motorklub for TV 2. Billederne bliver dog aldrig vist.

Et tv-hold fulgte SKAT's razzia hos sønderjysk motorklub for TV 2. Billederne bliver dog aldrig vist.

Razzia med TV i hælene

TV 2 optog Skat-razzia ved Vesterbæk Motocross Clubs stævne, men det kommer aldrig i fjernsynet.

Af
Fred Jacobsen

Det var noget af et set-up, folk i Vesterbæk Motocross Club så sig selv udsat for, da de afviklede motorløb søndag den 18. september.
Ud over fem kontrolmedarbejdere fra Skat, fulgte et tv-hold fra TV-produk-tionsselskabet Metronome/DocEye i hælene på embedsmænd- og kvinder. Selskabet samarbejder med Skat om at lave optagelser til serien "Razzia - Skat rykker ud", som sendes i TV 2.

Nul TV fra Søgaard

Optagelserne fra Søgaard Kaserne bliver dog nok aldrig vist, Formand for Vesterbæk Motocross Club, Tina Rossen, vil nemlig ikke have det.
- Jeg har skrevet til Skat, at vi ikke vil være med, siger Tina Rossen. Det betyder efter alt at dømme, at optagelserne fra Søgaard Kaserne aldrig bliver vist.

Muligt at sige fra

Skat ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag. Pressemedarbejder Rikke Madsen oplyser dog, at medvirkende i sådanne tilfælde kan sige fra.
- Hvis optagelserne for eksempel foregår et offentligt sted, kan medvirkende, der ikke vil være med, sløres til ukendelighed. Andre gange optages der specielle og nemt identificerbare steder. Så giver sløring ingen mening, oplyser Rikke Madsen
Det er åbenbart tilfældet her: Skat har over for Vesterbæk Motocross Club bekræftet, at optagelserne ikke vil blive brugt.
I en mailveksling med formand Tina Rossen beklager pressemedarbejderen dette, fordi SKAT ønsker offentlighed, så andre foreninger bliver bekendt med reglerne.
Men Rikke Madsen er også tilfreds, fordi udsendelsen kunne få SKAT til at fremstå som nogle, der går efter de små fisk frem for de store.

Vi larmer

- Vi vil gerne fremstå som en seriøs klub. Vi har derfor ingen interesse i at stille op i denne sag, siger klubbens næstformand John Danielsen.
Og tilføjer: - Som motorklub har vi i forvejen rigeligt af problemer med vores omgivelser.
Vi larmer, bruger meget plads og oplever modstand fra mange sider. Så vi har ikke brug for denne form for omtale. Vi vil bare have lov til at lave løb.

null

Publiceret 05 October 2011 08:00