En 29-årig kvinde blev torsdag groft overfaldet af eks-manden, da de to skulle foretage en overlevering af deres fælles børn. Arkivfoto

En 29-årig kvinde blev torsdag groft overfaldet af eks-manden, da de to skulle foretage en overlevering af deres fælles børn. Arkivfoto

Mand bankede mor med børn på p-plads

En 29-årig kvinde blev torsdag udsat for et groft overfald på McDonald's p-plads i Hørsholm

En ung mor blev torsdag eftermiddag udsat for grov vold, da hun ved McDonald's på Christianshusvej i Hørsholm skulle hente børnene, oplyser Nordsjællands Politi.

Slået og sparket foran børnene

"Overfaldet fandt sted ved 14-tiden på parkeringspladsen ved McDonald's, da moderen skulle hente børnene," oplyser vice-politikommissær Lars Grud Sørensen til Ugebladet.

Kvindens 30-årige eks-mand overfaldt moderen i børnenes nærvær, og tildelte hende slag i hovedet og spark mod kroppen.

Volden kulminerede, da manden greb fat i kvindens hår, og bankede hendes hoved ind i en bilrude, hvorved der opstod en kraftig blødning fra kvindens baghoved.

Voldsmanden blev anholdt

Vidner havde i mellemtiden alarmeret Nordsjællands Politi klokken 14.19, som kort efter kunne foretage en anholdelse af kvindens voldelige 30-årige eks-mand.

Kvinden måtte efter overfaldet en tur på skadestuen for at blive lappet sammen, og for at få dokumenteret skaderne med henblik på den senere retssag mod eks-manden.

"En grim karl"

Den 30-årige mand, der er af anden etnisk herkomst, bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør sigtet for vold mod kvinden, oplyser vice-politikommissær Lars Grud Sørensen.

"Manden er tidligere kendt af politiet, og han har i forvejen flere grimme sager på samvittigheden."

Manden er registreret som værende fra Kokkedal, men er for tiden uden kendt bopæl, mens den 29-årige kvinde af dansk oprindelse nu er bosiddende i Maribo.

Børnene blev efter overfaldet overdraget til den voldelige eks-mands bror, oplyser vice-politikommissæren fredag.

null

Publiceret 21 October 2011 16:38