To spritbilister som var frakendt førerretten blev fredag standset i rutinekontroller. Arkivfoto

To spritbilister som var frakendt førerretten blev fredag standset i rutinekontroller. Arkivfoto

To mandlige spritbilister tøffede rundt uden kørekort

Politiet snuppede to mandlige spritbilister, der kørte i frakendelsestiden

To mandlige sprit-bilister uden kørekort blev fredag afsløret i to helt almindelige rutinekontroller på henholdsvis Lyngbyvej i Gentofte og Dambakken i Birkerød, oplyser vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.

En tidlig lokal morgenbrandert

Den første, som fælden klappede for, var en 30-årig mandlig Gentofte-borger, der blev stoppet klokken 09.25 på Lyngbyvejen ved Fuglegårdsvej i hjembyen.

Den 30-årige mand blev afsløret i at køre bil i frakendelsestiden, idet han kunne ikke fremvise et gyldigt førerbevis.

Og da betjentene endvidere tjekkede op på manden, viste det sig, at han var blevet frakendt førerbeviset.

En efterfølgende alkometertest afslørede desuden, at manden var påvirket af spiritus, hvorfor han blev anholdt, sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand.

Han blev kørt på skadestuen i Gentofte for at aflevere en blodprøve, hvorefter han blev løsladt efter endt afhøring.

Endnu en om eftermiddagen

Ud på eftermiddagen fredag var den gal igen, da en patrulje fra Nordsjællands Politi standsede en 48-årig mandlig bilist på Dambakken i Birkerød.

Den lokale Birkerød-bilist havde fået alt for meget at drikke, hvilket en alkometer-test afslørede.

Et kørekort kunne den 48-årige ejheller fremvise, da også han havde valgt at køre bil i frakendelsestiden.

Han blev derfor anholdt klokken 16.20, sigtet for spritkørsel, og taget med på skadestuen.

Her blev der udtaget en blodprøve og foretaget en afhøring, hvorefter den 48-årige mand blev sat på fri fod.

Begge får en hilsen

Begge mænd får nu en bøde for at have kørt spirituskørsel, oplyser vagtchef Palle Jørgensen.

Og da begge mænd kørte bil i frakendelsestiden, betyder det også en bøde for den forséelse, ligesom for kørslen uden førerbevis.

null

Publiceret 22 October 2011 13:57