Fuld mand stjal taxa og blev fanget af politiet

26-årig mand anholdt for at køre stiv, efter han stjal en taxa

En taxachauffør nægtede at tage en stiv 26-årig mand med sig natten til søndag klokken 00.30 i Carl Bertelsens Gade i Aarhus C.
Chaufføren mente ganske enkelt, at den 26-årige mand var for fuld. Det blev manden så gal over, at han stjal taxaen og kørte væk. Han kørte rundt om en blok i nærheden, men da Østjyllands Politi var hurtigt på stedet, blev manden anholdt.
"Jeg vil tro, at det er på grund af taxaens gps-system, at man ved, hvor taxaen er kørt hen, og at vi så hurtigt får fat i ham. Det er nok ikke jordens smarteste køretøj at stjæle," oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jes K. Frederiksen.
Manden blev sigtet for spirituskørsel og brugstyveri af taxaen.

Publiceret 23 October 2011 12:00