I idræts-sfoerne sættes fokus på motion og bevægelse. Arkivfoto: John Jessen Hansen

I idræts-sfoerne sættes fokus på motion og bevægelse. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Hillerød får to nye idræts-sfoer

Zik-Zakken og 7'eren bliver de næste i rækken af idræts-sfoer i Hillerød

Hillerøds børn skal røre sig og ikke sidde stille, når de er i SFO.

Derfor bliver yderligere to sfo'er nu certificeret som idræts-sfo'er, nemlg Zik-Zakken på Brødeskovvej 39 og 7'eren på Skolevej 7 i Meløse, Skævinge.

”Vi er en af de kommuner, der har flest idræts-SFO"er. Vi startede for et par år siden, og inden dette skoleår er gået, vil alle vores SFO'er være certificerede. Samtidig er vi den eneste kommune, der har en specialskole certificeret, nemlig Skolen ved Skoven."
"Det er virkelig et stort og godt stykke arbejde, der er blevet gjort i fritidsordningerne, for man bliver ikke certificeret uden, at medarbejderne lægger mange kræfter i det. Samtidig er det et virkelig godt tilbud til vores elever, så jeg synes der er grund til at ønske alle SFO'erne tillykke,” siger borgmester Kirsten Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Med de to nye idræts-sfoer er syv af Hillerøds sfo'er certificeret. Yderligere tre er færdige med uddannelsen, men endnu ikke certificerede.

Sidste fire til sommer

Til sommer bliver de sidste fire SFO' er uddannede, og således vil alle Hillerøds 14 SFO"er være idræts-SFO"er, når det nye skoleår begynder til august.

Idræts-SFO"er er kendetegnet ved, at der bliver sat fokus på at røre sig. I en idræts-sfo er motion, bevægelse og idræt omdrejningspunkter for de daglige aktiviteter.

Medarbejderne gennemgår en uddannelse under Danmarks Idræts Forbund, før SFO"en kan certificeres.

Zik-Zakken certificeres i dag, torsdag, klokken 13 af DGI og repræsentanter fra Hillerød Kommune.

I næste uge, den 6. december, certificeres 7'eren i Skævinge. De holder åbent hus og byder på leg, sport, kaffe og kage varer fra klokken 15-16.30.

Publiceret 01 December 2011 16:00