Andelsboligforeningen i Bankbygningen benyttede en nylig renovering til også at få lagt solceller på taget og varmeledninger i tagrenderne. Foto: John Jessen Hansen

Andelsboligforeningen i Bankbygningen benyttede en nylig renovering til også at få lagt solceller på taget og varmeledninger i tagrenderne. Foto: John Jessen Hansen

Solceller sættes ind i kampen mod istapper

Den statelige Bankbygningen er blevet udstyret med varmeledninger i tagrenderne

Af
Tim Panduro

Mangel på snerydning. Glatte fortove. Og slalom mellem afspærringer og skilte med “giv agt! Istapper!”.

Sådan har billedet været de sidste par vintre i Hillerød.

Men nu har en enkelt andelsforening gjort noget ved problemet; nemlig beboerne i Bankbygningen på hjørnet af Torvet og Slotsgade, der ellers har haft store problemer med istapper - og på grund af bygningens højde også har haft problemer med at få fejet dem ned.

Fremover skal solen hjælpe. I forbindelse med en stor renovering på bygningen, er der nemlig lagt solceller på taget.

“Samtidig er der blevet lagt varmeledninger i tagrenderne, og de vil blive aktiveret i frostvejr. På den måde slipper vi helt for problemer med istapper”, siger Kim Jensen, der er beboer i ejendommen og med i andelsforeningens bestyrelse.

Solcellerne har kostet 350.000 kroner, men de penge er tjent hjem igen i løbet af tre år, vurderer Kim Jensen.

“Overskudsstrømmen går ud i elnettet, og bliver ellers brugt til lys i opgange og på fællesarealer. Så vi regner med at udgiften hurtigt er tjent hjem.”

Den store renovering har i øvrigt mest af alt drejet sig om at få skiftet tagrender og ordnet murværk og karnapper - men gav altså også mulighed for at opdatere den statelige bygning med solceller.

De seneste par år har vintrene været hårde. Det har givet masser af istapper og travlhed hos blandt andet Falck, der fjerner istapper, hvis de er til fare for fodgængere.

De seneste par år har vintrene været hårde. Det har givet masser af istapper og travlhed hos blandt andet Falck, der fjerner istapper, hvis de er til fare for fodgængere.

null

Publiceret 01 December 2011 07:00