Arkivfoto: John Jessen Hansen

Arkivfoto: John Jessen Hansen

Evangeliststifter dømt for medvirken til kvaksalveri

Onsdag eftermiddag faldt der dom i maratonsagen mod evangeliststifter Christian Hedegaard.

Han blev dømt for medvirken til kvaksalveri og skal betale en bøde på 40.000 kroner.

Dommen blev offentliggjort skriftligt uden et retsmøde.

Sagen har kørt over tre onsdage siden 23. november. Først var fire personer tiltalt, men i dagene op til blev to frifundet, og Christian Hedegaards hustru Karen blev ligeledes frifundet under retsmøderne, da anklager Susan Schmiegelow valgte at frafalde tiltalen mod hende.

Sagen handler om, hvorvidt Christian Hedegaard kan ses som bagmand til en påstået praksis i Evangelist om, at pyskisk syge, der indgår i forløb med tre dages bøn og faste for at uddrive sygdomsdæmoner, bliver opfordret til ikke at tage medicin.

Den konkrete sag handler om et enkelt tilfælde, hvor en psykisk syg kvinde forsøgte selvmord efter at have været i behandling på et evangelist-drevet behandlingssted i Jylland.

Anklagemyndigheden krævede Christian Hedegaard idømt en bøde på 100.000 kroner. Christian Hedegaard erklærede sig uskyldig i tiltalen.

Læs mere om dommen på Hillerød Posten senere.

null

Publiceret 21 December 2011 14:03