En hund bed sig fast i kvindelig kondiløber.

En hund bed sig fast i kvindelig kondiløber.

Hund bed sig fast i kvindelig løber

Ejer af grå hund kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af hundeloven

Af
Jens Berg Thomsen

En løbetur tog tirsdag en uventet drejning for en 41-årig kvinde fra Tulstrup. En høj, slank hund kom ud fra en gård på Nejedevej, da kvinden mandag løb forbi ved 16-tiden.
Hunden bed sig fast i kvindens højre læg og slap først, da en kvindelig beboer kom ud fra gården på grund af løberens råben, oplyser Nordsjællands Politi.
Den kvindelige løber har efterfølgende været ved lægen for at få en stivkrampevaccination og en forebyggende pencilinkur.
"Ejeren kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af hundeloven. Man skal altid have styr på sit dyr," siger politiassistent Christian Have fra Nordsjællands Politi.
Politiet havde onsdag endnu ikke besøgt hundeejeren, men politiet ved hvem vedkommende er. Hvilken race, hunden tilhører, ved politiet ikke. Ifølge døgnrapporten er der tale om en høj, slank og gråmeleret hund.

Publiceret 21 December 2011 12:37