Tyverierne skete fra knallert.

Tyverierne skete fra knallert.

Knallertfyre tog tasker fra cyklister

Unge mænd fik betinget dom for tasketyverier i Farum

Af
Pernille Kristensen

To 17-årige mænd var på udkig efter dametasker, da de en eftermiddag i august kørte rundt på knallert i Farum.
Først gik det ud over en 67-årig kvinde på cykel, som de to mænd indhentede ved Akacietorvet. De forsøgte herefter at snuppe kvindens taske, men forsøget mislykkedes.
Kort efter forsøgte de sig igen mod en 30-årig cyklist på Solvænget. Her lykkedes det at få fat i hendes taske og forsvinde med dens indhold af bl.a. mobiltelefon, kosmetik og penge.
Mændene blev dog afsløret og anholdt, og forleden blev sagerne så behandlet i Retten i Lyngby.
Her vurderede dommeren, at de tidligere ustraffede mænd begge skulle idømmes 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år.

Publiceret 21 December 2011 15:25