Mostphotos.com

Mostphotos.com

Stjal Dracula-fyrværkeri for 60.000 kroner

Af
Christina Hasselbalch Langpap

Pas på med at købe billig fyrværkeri af mærket "Dracula."
Det er nemlig med stor sandsynlighed stjålet fra en virksomhed i Ry. Fyrværkeriet stod i en container på en mark ved Rodelundvej ved Gl. Rye.
Her har tyvene været på besøg natten til torsdag, hvor de skår låsen over, og skaffede sig adgang til nytårskrudtet.
Tyvene har stjålet fyrværkeri til omkring 60.000 kroner.
Har du set noget, vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114, oplyser vicepolitikommisær Torben Sørensen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.

null

Publiceret 30 December 2011 10:30