Formand for Dansk Industri Sønderjylland, Mogens Therkelsen, tror på den sønderjyske sisu

Designeren Stine Bang med sin sansebil, Flødekanden, midt i værkstedet.

Mig & min bil:

"Flødekanden er min sansebil"

Stine Bang elsker sin nuttede Porsche Speedster - også selv om den er en kopi af originalen fra 1950'erne

Af
Af Annette Houman

Det skete midt på motorvejen. Der var forår i luften, og hun blev ramt af Amors pil. Den udkårne var en sølvfarvet frækkert, der susede forbi med høj fart. En Porsche Speedster.
'Wauuu', tænkte Stine Bang.
'Sådan én må jeg eje'.

Og sådan blev det. I store træk, for den grafiske designer fra Ordrup ønskede sig en sommerbil, så hendes Speedster er med kaleche.

"Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have en Porsche. Jeg troede, min sommerbil skulle være en eller anden brugt bil til 10.000 kroner", fortæller Stine Bang, kvinden bag firmaet Gode Vibrationer med de stribede puder.

En del af julepynten

Hun byder indenfor i sit værksted få dage før jul, og her er pyntet op med hjerter og kristtjørn - og midt i det hele, skruet ind mellem stolperne, står hendes elskede og bidrager til juleudsmykningen:

En cremefarvet Porsche 356 Speedster fyldt op med farverige puder i alle længder.

"Ja, det var ikke nemt at få den herind, men da først ideen om at bruge den i juleudsmykningen var opstået, skulle den bare realiseres. Hvorfor ikke bruge bilen til noget fornuftigt i december, i stedet for at lade den stå i en kedelig garage. Og så kan jeg gå og nyde den hver dag", lyder det begejstret.

Designeren Stine Bang med sin sansebil, Flødekanden, midt i værkstedet. Foto: Annette Houman

Designeren Stine Bang med sin sansebil, Flødekanden, midt i værkstedet. Foto: Annette Houman

Kopi på originalt stel

Hurtigt tilføjer hun - den er altså en replica. En kopi.

"Den ægte vare fra 1950'erne koster helt op til 2 millioner, jeg har givet 300.000".

Selve stellet er ægte nok. Det er et Porsche-stel fra 1967.

"Det er vigtigt, for her har du stelnummeret, og dermed er bilen at betragte som en veteranbil, forsikringsmæssigt", forklarer hun og fortsætter med fakta:

"Bilen er produceret i Californien i 2005, og jeg købte den i foråret hos Porsche Danmark. Der sidder en folkevognsmotor i - en 1900 m3 Boxer-motor med dobbelt Weber-karburator. Den har en meget harmonisk gang".

Javel, ja.

Hvorfor ikke lade sin Porsche Speedster indgå i juleudsmykningen? Foto: Annette Houman

Hvorfor ikke lade sin Porsche Speedster indgå i juleudsmykningen? Foto: Annette Houman

Alle sanser i brug

Stine Bang hælder friskbrygget kaffe op i to store kopper.

Vi hopper op på det rustikke køkkenbord, og som to små piger lader vi benene dingle, mens vi sidder dér og betragter den nuttede bil.

Stine Bang lægger hovedet på skrå og lader blikket kærtegne Flødekanden, som hun kalder den.
"Kan du ikke se, hvor flødelækker den er at se på. Cremefarvet og rund og blød som en kande".

Joh, det er faktisk rigtigt.

"Man kan næsten smage fløden, når man ser på den. Jeg kalder den min sansebil. Du kan virkelig høre Flødekanden. Motoren larmer heeelt vildt højt. Og du kan mærke, at du kører i den. Man bumler hen over huller i asfalten og sten på vejen. Når vejret er godt, og kalechen er slået ned, får man solen i øjnene og vind håret, lugte i næsen - og kolde fingerspidser", lyder det begejstret.

"Den er pragtfuld at køre i. Der er ikke det mindste strejf af plastikfornemmelse. Det er også mest originaldele, der er brugt", siger hun og reflekterer over, at Porsche producerer kopier af deres gamle modeller.

"Det er da syret. Kunne du forestille dig, at man i en Gucci-butik ville sælge kopier af tasker, bare fordi designet var for eksempel 30 år gammelt? Originaler og kopier side om side? Næppe".

Designet lever videre

Men der er et marked for kopibiler. Originalmodellen blev der kun produceret et begrænset antal af i 1950'erne, og der er ikke mange af dem tilbage. De fleste er rustet op.

Og Stine Bang kan fint leve med, at det ikke er en 'ægte' bil fra de gode gamle dage.

"Jeg ved godt, at mange samlere af gamle biler fnyser over kopierne, men jeg er ligeglad med, at det er en kopi. Jeg elsker designet. Og det er da fantastisk, at designet på den her måde lever videre", siger hun.

"Porsche er åbenbart ikke interesseret i at genoptage produktionen. De tænker fremad, og det er moderne at tænke fremad. Frem mod nye succeser. Sådan arbejder jeg jo også selv med mit design - bliver inspireret af de gamle designs og skaber mine egne, som for eksempel mine sækkestole", forklarer hun, der foruden puder og sækkestole også designer tøj og sælger grafiske løsninger til store virksomheder som bl.a. Bang & Olufsen.

Købte Mercedes spontant

Flødekanden er ikke designerens første 'gamle' bil.

"For 15 år siden faldt jeg over en skøn lyseblå Mercedes Heckflosser 200/W110, i øvrigt også fra 1967, hos en forhandler i Jylland, som jeg ved et tilfælde kom forbi. Wauuu, den var så fed. Det var lige sådan én, jeg vidste, at jeg bare måtte prøve at eje, inden jeg dør. Den havde vinger som på en amerikanerbil - eller har, for den er fortsat i familien", fortæller hun.

"Men altså, jeg købte bilen på stedet og ville fortælle min mand det, når jeg kom hjem. For jeg havde ikke lige tid til at ringe. Men det gjorde forhandleren. Han ringede på det fastnetnummer, jeg havde opgivet - det var jo før vi alle fik en mobiltelefon. Min mand tog telefonen, og forhandleren spurgte på drevent jysk: 'Hva' mæ de der måtter til den blå Mercedes, ska' I ha' dem med'".
Stine Bang slår en latter op.

En large husbond

"Jeg ville gerne have set min mands ansigt. Han tog det nu forbavsende pænt. Han er meget large. Jeg er den spontane, han er den fornuftige, som kører rundt i en solid Volvo-stationcar. Den er nu praktisk at have, når man også har et sommerhus".

De lyseblå bil er ved at være slidt op. I foråret blev den sendt til det store tjek hos mekanikeren for sidste gang.

"Vores store drenge, som har kørekort, og elsker at køre i den gamle bil, sagde - lidt barskt - at nu var Mercedes'en kommet på hospice. Ja, ja. Nu ser vi, hvor længe den kan køre. Vi har besluttet, at vi ikke vil ofre mere på den".

Motorcyklist som ung

Interessen for biler har Stine Bang haft i årevis. Hun er nu ikke ud af en specielt bilinteresseret familie, mere en designinteresseret.

Det blev dog de tohjulede racere, der først kom ind i hendes liv.

"Jeg kørte motorcykel i mine unge dage. Det kom ved lidt af en tilfældighed, for da jeg skulle tage kørekort, sagde kørelæreren - Du skal vel også have til motorcykel. Det kom helt bag på mig, så jeg sagde bare ja. Jeg havde en skøn BMW, en gammel politi-motorcykel, og rødt læderdress. Det var fantastisk at møde en masse skønne mennesker med den samme passion. De fleste motorcykelkørere er faktisk også vilde med biler, og jeg har altid haft en generel interesse for biler", siger hun.

Heltekvote brugt op

"Men jeg stod af motorcyklen, da jeg fik børn. Min heltekvote kunne jo være brugt op, så jeg turde ikke mere", indrømmer Stine Bang og ryster på hovedet. Man skal ikke udfordre skæbnen.
Så kommer hun i tanke om noget pudsigt.

"For et par år siden faldt jeg i mine gemmer over en venindebog, du ved, man skrev i som barn. Her havde jeg som syvårig skrevet, at mit højeste ønske var at få en rød sportsvogn en dag. Det er da morsomt".

Okay, rød er den ikke, men en sportsvogn - dét fik hun.

null

Publiceret 01 January 2012 06:00