Hærværket mod Lars N. Carstensens og andres valgplakater ved folketingsvalget er henlagt af politiet som uopklaret.

Hærværket mod Lars N. Carstensens og andres valgplakater ved folketingsvalget er henlagt af politiet som uopklaret.

K-politiker dropper sag om valg-hærværk

På grund af manglende beviser har politiet henlagt sagen om mystisk hærværk mod valgplakater

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

"Plakatanarki - borgmestersvigt". "O-Bondo-løst".

Sådan stod der på flere valgplakater i Farum op til folketingsvalget 15. september. Både plakater af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), SF-kandidat Nanna Westerby og den konservative kandidat Lars N. Carstensen blev overklistret med streamers med tekster som disse.

For Lars N. Carstensen blev det for meget. Han besluttede at anmelde overklistringen som hærværk til politiet.
Men efter en del korrespondance frem og tilbage mellem den konservative kandidat og Nordsjællands Politi er sagen nu blevet droppet helt.

Tager til efterretning

I første omgang lød det fra politiet, at "anmeldelsen er trukket tilbage", men den udlægning kunne Lars N. Carstensen ikke genkende.
Nu har han i stedet fået politiets ord for, at baggrunden er ordensmagtens egen vurdering. Nemlig at sagen ikke kan føre til straf "på grund af manglende beviser", som det udtrykkes.
Det har Lars N. Carstensen forståelse for, selv om han naturligvis også ærgrer sig:
"Det bedste ville have været at den skyldige blev fundet og stillet til ansvar. Som repræsentant for et ”lov-og-orden”-parti ser jeg helst at politiet fanger alle forbrydere så de kan blive stillet for en dommer, men jeg hylder også det grundlæggende retssikkerhedsprincip om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. I denne sag er der ikke fundet beviser som kan føre til en dom og det tager jeg til efterretning."

Lars N. Carstensen håber desuden at omtalen af sagen kan forhindre at noget lignende sker igen.

null

Publiceret 03 January 2012 10:24