Her ankommer Dronningen og Prinsgemalen til Københavns Rådhus, og en fyldt Rådhusplads tog i mod Regentparret. Foto: Claus Beyer

Her ankommer Dronningen og Prinsgemalen til Københavns Rådhus, og en fyldt Rådhusplads tog i mod Regentparret. Foto: Claus Beyer

Billedgalleri:

Dronningen blev fejret i København

Af
Af Claus Beyer

Dronning Margrethe II og den kongelige familie startede lørdag den 14. januar ved kranselægning ved monumentet for Kong Frederik IX's og Dronning Ingrids grave ved Roskilde Domkirke.

Herefter gik turen tilbage til Amalienborg, hvor Regeringsjubilæumsfesten startede med karetkørsel fra Amalienborg via Strøget med eskorte af Gardehussarregimentet til Københavns Rådhus.
Den officielle modtagelse startede klokken 13 på Københavns Rådhus, hvor de mange gæster var ankommet, heriblandt en del af den kongelige familie.

I rådhushallen blev gæsterne underholdt og Kapelmester Frans Rasmussen dirigerede de 560 korsangere, akkompagneret af Greve Harmoniorkester og Tivoli-Gardens Musikkorps. De mange korsangere sang en nyskrevet jubilæumskantate af Anders Koppel og Niels Brunse for Dronningen - og der var flere overraskelser på dagen.

De mange fremmødte på Rådhuspladsen fik også lov til at hylde Dronningen, da hun og Prinsgemalen trådte ud på balkonen på Rådhuset.

Midt på eftermiddagen sluttede festen på Københavns Rådhus efter en frokost, og herefter kunne Dronning Margrethe og Prins Henrik trække sig tilbage til Amalienborg inden lørdagens fest fortsatte i med en festforestilling i DR´s koncerthus.

Regeringsjubilæumsfesten fortsætter søndag på Amalienborg og Christiansborg. Billeder herfra følger.

Publiceret 14 January 2012 17:00