Røverne låste bedsteforældre og banebarn nede i kælderen og stjal blandt andet parrets Audi i carporten. Foto: Jesper Lundh.

Røverne låste bedsteforældre og banebarn nede i kælderen og stjal blandt andet parrets Audi i carporten. Foto: Jesper Lundh.

Hjemmerøvere slog til mod bedsteforældre og barnebarn

Fire maskerede mænd bag groft hjemmerøveri mod ældre ægtepar. Røverne forsvandt i parrets sorte Audi

Af
Af Steen Trolle

OPDATERET Fire maskerede mænd begik torsdag aften et groft hjemmerøveri mod en villa i Holte, hvor et ældre ægtepar passede deres to år gamle barnebarn. Det skriver eb.dk
Røverne slog til lidt efter klokken 19. De tvang den ældre mand ned på gulvet i stuen og bagbandt ham og beordrede hans kone og barnebarn op på første sal. Herefter gennemrodede de huset og stjal smykker og andre værdigenstande, ligesom de tog nogle hævekort og tvang ægteparret til at oplyse pinkoden til et af kortene.
Hjemmerøverne stak derefter af i ægteparrets bil, en sort Audi A6 med registreringsnummeret EW 37 383.
”De roder huset igennem. Men inden de kører, så låser de de stakkels mennesker inde i kælderen,” siger vagtchefen til eb.dk.
Ifølge politiet har de tre ofre ikke taget fysisk skade af hjemmerøvernes grove behandling, ”men psykisk må man gå ud fra, at de har været udsat for en voldsom oplevelse,” som vagtchefen udtrykker det overfor avisen.
Politiet har sikret en del spor efter røveriet og arbejder nu målrettet på at opklare forbrydelsen, siger vagtchefen til eb.dk
De fire hjemmerøvere beskrives som:

  • A: mand, 18-22 år, 180-185 cm, formentligt dansk med udenlandsk baggrund, talte dansk med svag accent, almindelig til slank af bygning, mørkt kort hår, nybarberet, kraftige læber, lang stor næse og ”langt” ansigt, iført mørk stramtsiddende træningsdragt med hvid lynlås foran, muligvis kondisko.
  • B: mand, 20-30 år, 185-190cm, dansk af udseende, talte dansk uden accent, kort lyst hår med høje tindinger, karseklippet i siderne og lidt langt hår i toppen, alm. til kraftig af bygning, iført tørklæde for næse og mund, stramtsiddende træningsdragt med hvid lynlås.
  • C: mand, 23-25 år, 178-183 cm, dansk af udseende, talte dansk uden accent, krum næse, mundpartiet ”gik indad”, tynde læber, nybarberet og soigneret, spinkel af bygning, bar hætte som muligvis var en del af den mørke stramtsiddende træningsdragt med hvid lynlås, bar solbriller.
  • D: mand, 20-25 år, 180-185 cm, talte dansk med lidt accent, kraftig af bygning, iført mørk stramtsiddende træningsdragt med hvid lynlås.

Foto: Jesper Lundh.

Foto: Jesper Lundh.

Foto: Jesper Lundh.

Foto: Jesper Lundh.

Publiceret 20 January 2012 04:00