Tre unge asylansøgere fra asylcentre i Bagenkop og Allerød forsøgte at stjæle mobil fra sovende passager. Arkivfoto

Tre unge asylansøgere fra asylcentre i Bagenkop og Allerød forsøgte at stjæle mobil fra sovende passager. Arkivfoto

Unge asyl-ansøgere forsøgte sig som lommetyve

Tre unge asylansøgere pågrebet efter forsøg på lommetyveri fra sovende S-tog passager

Tre unge asylansøgere blev søndag ved 07-tiden afsløret i et S-tog på vej mod Hillerød Station, da de forsøgte at stjæle en mobil-telefon fra en sovende ung mand.

Sovende ungersvend vågnede

Den sovende ungersvend var på det tidspunkt på vej med S-toget med retning mod hjembyen Hillerød.

Han vågnede, da de tre unge asylansøgere forsøgte at liste hans mobil-telefon op af lommen, oplyser vagtchef Erik Skriver fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Han fik skubbet lommetyvene væk, og alarmerede politiet, som nåede frem til Hillerød Station tidsnok til at få pågrebet de tre formodede lommetyve, som blev udpeget af den forurettede.

Fremstilles næppe for Retten

De tre anholdte var alle unge teenagere: En var hjemmehørende i et asylcenter ved Bagenkop, mens hans to medgerningsmænd er tilknyttet asylcenter Sjælsmark.

Ingen af de tre unge var i øvrigt i besiddelse af tyvekoster, da de ved 07-tiden blev anholdt, oplyser vagtchefen.

De blev alle afhørt, men vagtchef Erik Skriver vurderede søndag overfor Lokalavisen.dk, at de formentlig ikke ville blive fremstillet i grundlovsforhør.

null

Publiceret 22 January 2012 18:08