Alaas fornemmelse for falaffel

Facts om Libanon

Landet er cirka 10.452 km2 stort.
Der er omkring 3.870.000 indbyggere.
Hovedstaden er Beirut.
Landet grænser op til Middelhavet mod vest samt Syrien mod øst og nord og Israel mod syd.
Det officielle sprog er arabisk, men der snakkes også engelsk, fransk og armensk.
Befolkning er fortrinsvis libanesere, men landet har givet asyl til et stort antal palæstinensiske flygtninge, som derfor udgør omkring ni procent af befolkningen.
Størstedelen af landets befolkning er muslimer, mens den næststørste gruppe er kristne.
Nationaldagen er 22. november, som er Uafhængighedsdagen fra 1943.
Møntenheden er libanesiske pund.

Borgerkrig i 15 år

Libanons historie har generelt været præget af konflikter mellem kristne og muslimer samt konflikter med nabolandene Syrien og Israel. I 1975 eskalerede kampe mellem kristne og muslimske militser så til borgerkrig, som fortsatte frem til start 90'erne.
Under borgerkrigen sendte både Israel og Syrien tropper ind i Libanon og trak først tropperne ud i henholdsvis år 2000 og 2005.

Styreformen

Landet er et parlamentarisk demokrati. Der er 128 pladser i parlamentet, som fordeles efter religion - altså har hver religion et bestemt antal sæder.
Landet har en præsident og en premiereminister.

Libanesisk mad

Af typisk libanesisk mad kan nævnes Foul, som er en form for suppe af moste kikærter og hestebønner, der serveres med olivenolie på og spises gerne om morgenen.
Sfiha er en anden traditionel ret, som er hjemmelavet dej med oksekød.
Maalube spises også gerne, særligt af palæstinensere. Det er en ret med ris og kødstykker, som serveres med yoghurt.
Desuden spises også gerne falaffel, som er kikærtefrikadeller, humus, der er kikærtemos og endelig tabbouleh, som er en bulgursalat.

Kendte aarhusianske libanesere

Af kendte aarhusianske libanesere kan nævnes:

• Kokken Wassim Hallal
• Bokserne Reda Zam-Zam og Ahmad Kaddour
• Politikeren Rabih Azad-Ahmad

Som etnisk dansker hører torsk, Dronningens nytårstale, skøre hatte, serpentinere, kransekage og fyrværkeri til en typisk nytårsaften. Det er så indlejret, at man måske nogle gange glemmer, at der faktisk er andre måder at fejre nytår på.
Lokalavisen har spurgt tre personer fra de tre største befolkningsgrupper i Gellerup ud over danskere - libanesere, somaliere og tyrkere - om, hvordan de fejrer nytår.

Libanesisk nytår

Alaa Mohammed ejer Hamdan Restaurant i Bazar Vest. Han kom til Danmark fra Libanon som 7-årig. Alaa oplever nytåret væsentligt anderledes end etniske danskere. For ham er det egentlig lidt en dag som alle andre.
"Som muslim fejrer jeg ikke nytår. Men jeg kan godt finde på at gå i moskeen og bede fra midnat til om morgenen. Så takker jeg Gud for året, der er gået," fortæller Alaa Mohammed og fortsætter:
"Af hensyn til børnene kan vi godt finde på at købe lidt fyrværkeri til dem, men det er ikke det helt store."

Somalisk nytår

For Abdirashiid Sheik, der er kontaktperson for AarhuSomali, som er en sammenslutning af 12 somaliske foreninger i Aarhus, er nytåret lig med fest og farver.
"Vi gør ikke så meget i udklædning, men tager i stedet pænt tøj på med slips og det hele og hygger os med familie og venner. Så spiser vi eksempelvis hummer eller italiensk inspireret mad," fortæller Alaa Mohammed.
"Når det så bliver midnat ser og lytter vi til den somaliske premierminister på tv og finder somaliske flag frem. Og så fester vi med hinanden med krudt og alting."

Tyrkisk nytår

Okan Kevioglu er oprindeligt fra Tyrkiet, men er i dag medejer af Istanbul Bageri i Bazar Vest. Han reagerer meget promte, da han bliver spurgt om, hvordan han fejrer nytår på tyrkisk manér.
"Så sætter vi en gås eller kalkun i ovnen, og så er der dejlig hygge med familien," fortæller han.
"Vi har pænt tøj på, og nogle klæder sig også ud. Der er bare fest og farver, og vi ser gerne tyrkiske underholdningsprogrammer i tv, før vi fyrer krudt af klokken 12."

Mens broren og kammeraterne lavede kriminalitet og sad bag tremmer, fokuserede den nu 24-årige Gellerup-rapper, Cha-D på musikken.
Det er sjældent, han fortæller ret meget om sig selv, men gennem sin musik har han fundet en måde at udtrykke sine holdninger og oplevelser på.
"Min bror og kammerater sad inde flere gange, og det fristede ofte at lave kriminalitet. Især når jeg oplevede, at de havde masser af penge, og jeg ingen havde. Heldigvis blev jeg opslugt af musikken, og mine venner støttede mig i det. Selv om de lavede ballade, betød deres kritik og accept rigtig meget for mig," siger Cha-D, der er klar med soloudgivelsen, Er Vi Enig'?.

Et skiftende liv

Cha-D har oprindeligt palæstinensiske rødder, og sammen med sine forældre og seks søskende flygtede han fra krigen i Libanon i 1986. De syv børn, et nyt sprog og en ny kultur var dog en stor mundfuld for forældrene, så Cha-D kom til skiftevis at bo hos sine forældre i Gellerup og hos en plejefamilie i Nordjylland.
"Det føltes som om, at jeg havde to liv, når jeg tænker tilbage på min barndom. Det, der foregik i Gellerup, var mit rigtige liv, og så tog jeg op til min plejefamilie og levede et helt andet liv i et hus, hvor jeg fik min første cykel og computer."
Hans liv i Gellerup og Nordjylland har givet ham inspiration til numrene på debutalbummet.
Cha-D har før udgivet musik som en del af det århusianske crew, Pimp A Lot, som også omfatter Marwan, Jøden og Abu Malek.