Prisen skal sætte Anders Bundgård Sørensen i stand til i en periode at koncentrere sig fuldt om sin forskning.

Prisen skal sætte Anders Bundgård Sørensen i stand til i en periode at koncentrere sig fuldt om sin forskning.

Studerende fra Virring får pris til forskning

Anders Bundgård Sørensen får 84.000 kroner fra Novozymes og Novo Nordisk til forskning i hjertefejl

Af
Peter Eilertsen

Anders Bundgård Sørensen, der er opvokset i Virring og nu læser på Aalborg Universitets sektion for bioteknologi, får 84.000 kroner fra Novozymes og Novo Nordisk som en af de mest lovende og innovative specialestuderende i Danmark.

Anders Bundgård Sørensen forsker i en speciel type hjerte-sygdomme, der ses, når kroppen frigiver adrenalin, f.eks. ved intens sportsudøvelse.

Den kan resultere i, at ellers raske håndboldspillere, triatlon-udøvere eller fodboldspillere pludseligt får hjertestop.

"De tilfælde, jeg arbejder med, er fra en svensk familie, hvor sygdommen er arvelig, hvilket gør det muligt for os at bestemme, hvilket gen der medfører sygdommen."

"I et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og patienternes læger er det lykkedes at finde frem til den genfej, der er årsagen til symptomerne. Da vi nu kender genfejlen, er mit daglige arbejde fokuseret på at finde ud af, hvorfor denne fejl giver lige nøjagtigt denne hjertesygdom og ikke andre symptomer," siger Anders Bundgård Sørensen.

I det fortsatte arbejde indgår blandt andet dyreforsøg med zebrafisk.

"Man giver zebrafisken den samme genfejl, som patienterne har, og derefter undersøger man, om de samme symptomer optræder som i patienterne."

"Det smarte ved zebrafisken er, at den er gennemsigtig, og man derved kan observere ændringer i hjerterytmen med et mikroskop."

"Hvis fisken får samme symptomer, vil det blive muligt at teste en række forskellige medikamenter og derved potentielt hurtigt kunne finde en mulig behandling," fortæller Anders Bundgård Sørensen.

null

Publiceret 28 January 2012 10:00