Hos Applus i Farum oplever man også flere og flere rustne biler. Her tjekker Kasper Rasmussen en undervogn ud.

Hos Applus i Farum oplever man også flere og flere rustne biler. Her tjekker Kasper Rasmussen en undervogn ud.

Bilsyn:

Bilerne bliver mere og mere rustne

Vi bliver mere og mere smølede med undervognen på bilen, viser undersøgelse

"Gammel kærlighed ruster aldrig," siger man jo. Men for en bils undervogn gør kærlighed det ikke alene.

Den skal helst have en ordentlig rustbehandling for at leve længe, og her kniber det mere og mere.

Hos synsmedarbejderne hos Applus Bilsyn siger hver anden medarbejder, at der formentlig er rust på 15 procent eller flere af de cirka 500.000 biler, som hvert år kommer til syn.

Det fremgår af en internet-undersøgelse blandt virksomhedens cirka 200 synsmedarbejdere over hele landet, og i Farum kan de også nikke genkendende til fænomenet.

Sjuskefejl

"Mange opdager først ved synet, at der er rust. De bliver som regel meget overraskede", siger Bjarne Stubbe fra Applus på Gammelgårdsvej.

Men ikke kun med undervognen sporer han at bilisterne generelt er blevet mere smølede med bilen gennem årene:

"Det er sjuskefejl som pæren i for- og baglygte. Mange har for eksempel ikke opdaget at der manglede en pære til stoplygten", siger han.

Men det er dog undervognen der ubetinget er mest udsat. Knap 85 procent af synsmedarbejderne svarer i undersøgelsen, at det er her, at bilen oftest ruster.

Næsten hver anden medarbejder vurderer, at mellem 51-75 procent af rustskader skabes henover vinteren. Oftest på grund af ringe vedligeholdelse.

Salt og sne tærer

"Biler udsættes for meget mere slid om vi vinteren sammenlignet med resten af året. Fugt, salt, sne, is, småsten og sand tærer især på undervognen, og derfor er det vigtigt, at bilisterne løbende vasker deres bil henover vinteren", siger Per Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

"Naturligvis anbefaler vi også, at bilen kontrolleres med hurtigt vintertjek eller et rusttjek, så man er sikker på, at der ikke er utætheder og hulrum, hvor fugt og salt kan skabe eller forværre rustskader. Har man ikke fået bilen rustbeskyttet i flere år, er det ikke mindst en god idé at få gjort. På den måde kan man tage begyndende rust i opløbet."

due

null

Publiceret 28 January 2012 01:30