Nej, der kommer ingen flyvere nu. Men til gengæld en strid blæst. Til ære for fotografen har Steen Prytz Jensen stillet bilen midt på landingsbanen.

Nej, der kommer ingen flyvere nu. Men til gengæld en strid blæst. Til ære for fotografen har Steen Prytz Jensen stillet bilen midt på landingsbanen.

Musvåger, rådyr og historiens vingesus

Furesø Avis fik lov at tage en rundtur på flyvestationen

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Hvis det vigtigste formål med at få genåbnet flyvestationen er at man kan tage madkurvene med og spadsere en tur i det grønne, så gør det såmænd ikke så meget hvis det kommer til at trække lidt ud med at få åbnet arealet. Sådan en tre-fire måneders tid vil faktisk være passende.

Den tanke er en af de første, der farer forbi, da avisens udsendte en fredag formiddag i bidende råkulde står plantet midt på det stykke asfalt, der engang udgjorde en landingsbane hvor jagerfly og helikoptere lettede og landede i én uendelighed.

Tænderne klaprer, for det 300 hektarer store, åbne område synes på en særlig måde at indbyde til, at der står en ekstra strid blæst her, hvor forsvaret nu har givet sin principielle tilladelse til at man kan få åbnet for offentligheden. At gå tur på sådan en vinterdag under frysepunktet forekommer mest af alt som masochisme.

Men når nu forsvaret også har givet grønt lys til at avisen kan kigge ind, og Steen Prytz Jensen fra borgergruppen Åbningsgruppen har sat tid af til øse af sin store viden om området, så er det naturligvis noget helt andet.
Så er der ikke bare tale om en picnic i det grønne, så er det med at hænge på og åbne sine øjne og ører.

Én til - og én til...

"Se, der var én til! Er det ikke fantastisk?"

Den, der var "én til af", var en musvåge. De dukker pludselig op, letter og flyver væk. Men der er flere hvor de kommer fra.

Steen Prytz Jensen har ikke været længe bag indhegningen, før en tydelig begejstring over naturen i området skinner igennem.

"Derude er de - du skal være hurtig med kameraet, hvis du vil have billeder!"
De - det er rådyr, to efter hinanden, der løber henover et grønt bakkeområde for foden af den gamle landingsbane. Og jo, kameraet nåede lige akkurat at knipse de to lettere skræmte dyr - der måske nemt lader sig kyse, fordi de sjældent får menneskeligt selskab.

Læs hele reportagen fra rundturen på flyvestationen i Furesø Avis tirsdag.

Hovsa - to rådyr kom springende! Fotografen nåede det lige.

Hovsa - to rådyr kom springende! Fotografen nåede det lige.

Publiceret 30 January 2012 10:21