”Enhver der kender mig, ved, at jeg brænder for at udvikle og kvalificere styringen i den offentlige sektor. Lige nu er der vældigt brug for det, og jeg har fået tilbudt en række muligheder for at bidrage til dette arbejde

”Enhver der kender mig, ved, at jeg brænder for at udvikle og kvalificere styringen i den offentlige sektor. Lige nu er der vældigt brug for det, og jeg har fået tilbudt en række muligheder for at bidrage til dette arbejde", siger Klaus Majgaard.

Kommunaldirektør stopper efter kort tid

Klaus Majgaard var kun topchef i Furesø i ni måneder. Borgmester beklager beslutningen

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Tiden som kommunaldirektør i Furesø Kommune blev til en kort oplevelse for Klaus Majgaard. Han meddelte onsdag, at han forlader posten efter bare ni måneder.

”Jeg er godt klar over, at det blev et kort ophold. Det har på ingen måde været et let valg for mig. Jeg har været utroligt glad for samarbejdet med medarbejderne, lederne, borgmesteren og byrådet", siger Klaus Majgaard, der 1. maj sidste år afløste Furesøs mangeårige kommunaldirektør, Michael Schrøder.

Han begrunder beslutningen med, at det er "drømmen om at være med til at udvikle styringen i den offentlige sektor, der trækker".

”Enhver der kender mig, ved, at jeg brænder for at udvikle og kvalificere styringen i den offentlige sektor. Lige nu er der vældigt brug for det, og jeg har fået tilbudt en række muligheder for at bidrage til dette arbejde."

"Beklager hans valg"

Klaus Majgaard har indgået en aftale med et forlag om at skrive en lærebog om styring til diplom- og masteruddannelser. Han skal derudover løse konsulentopgaver i den offentlige sektor, samt fået mulighed for at søge et ph.d.-forløb.

"Jeg har overvejet det meget nøje, og disse muligheder kan desværre ikke forfølges sideløbende med et job som kommunaldirektør", siger Klaus Majgaard der forlader stillingen med udgangen af februar.

Beslutningen beklages af borgmester Ole Bondo Christensen (Soc.):
”Klaus Majgaard har været en meget inspirerende samarbejdspartner i den tid, han har været her. Han er et vidende og engageret menneske med et stort drive, og han sat sit klare fingeraftryk på den seneste ledelses- og organisationsudvikling, som kommunen har gennemgået. Jeg beklager derfor hans valg, men ønsker ham al mulig held og lykke."

Furesø Kommune oplyser, at man nu straks går i gang med at finde en ny kommunaldirektør, men det er aftalt, at Klaus Majgaard vil kunne assistere kommunen med at afslutte en række igangværende udviklingsprojekter.

null

Publiceret 01 February 2012 11:32