Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Dagens dummeste:

Pengeskabstyve kurede direkte i favnen på politiet

Af
Camilla Olesen

Tre mænd lavede en dobbelt dumhed natten til onsdag klokken 01.59 på Kappelvænget i Aarhus V.
Politiet fik en anmeldelse om, at tre tyve var i gang med at opbryde et pengeskab i skoven bag Februarvej/Fjældevænget. Da Østjyllands Politi ankom til stedet med to patruljer, flygtede tyvene på deres scootere i retningen mod Haslegårdsvej, men hvad de ikke lige havde tænkt på, var, at politiet havde en bil til at holde på vejen. Tyvene væltede og kurede direkte ind i patruljebilen, hvor hundepatruljen kunne anholde to af de tre mænd, der havde fået sig nogle hudafskrabninger.
Mændene på henholdsvis 18 og 21 blev anholdt klokken 02.05, og den tredje stak af - ham leder Østjyllands Politi stadig efter.
"Vi overvejer om den 21-årige skal fremstilles i grundlovsforhør," oplyser politikommissær ved Østjyllands Politi, Mogens Brøndum.

Publiceret 29 February 2012 10:30