Tre mænds færden vakte tirsdag en årvågen borgers mistænksomhed. Arkivfoto

Tre mænds færden vakte tirsdag en årvågen borgers mistænksomhed. Arkivfoto

Rumænere med indbrudsværktøj:

"Vi skulle bare købe øl"

Fransk indregistreret bil med tre rumænere stoppet på Strandvejen

Af
Carsten Pedersen

Tre mistænkelige mænds færden i et boligkvarter i Virum, fik tirsdag en årvågen borger til at alarmere Nordsjællands Politi, oplyser vice-politikommissær Bjarne Vestergaard Olsen.
Først den ene vej
En politipatrulje blev derfor sendt ud for at lede efter den fransk indregistrerede bil, og på Helsingør Motorvejen fik man kontakt med bilen, der kørte nordpå.
"Den mistænkelige bil svingede fra motorvejen ved Espergærde, og fortsatte mod Strandvejen, hvor bilen igen lagde kursen sydover," siger vice-politikommissær Bjarne Vestergaard Olsen til Lokalavisen/Helsingør.
Bilen blev på Ny Strandvej bragt til standsning, og de tre mænd på 27-, 29- og 32 år afkrævet en forklaring på deres færden.
"Vi skulle købe øl"
"Rumænerne forklarede, at de mellem boligblokkene i Virum var gået på jagt efter et sted, hvor de kunne købe øl," siger Bjarne Vestergaard Olsen.
Den forklaring troede betjentene dog ikke helt på, da man ved en ransagning af bilen fandt både handsker og indbrudsværktøj.
De tre mænd kunne heller ikke på tilfredsstillende vis redegøre for, hvorfor de først var kørt nordpå, og så igen mod syd.
"De forklarede, at de ville til Helsingør, men at de så var faret vild undervejs," siger Bjarne Vestergaard Olsen.
I bilen havde mændene også en GPS, som politiets teknikere er ved at undersøge nærmere, hvor man vil lede efter på forhånd indkodede adresser.
Mændene blev derfor anholdt klokken 12.30 og sigtet for forsøg på indbrud et ukendt sted.
Mulig fængsling
Politiets jurister er netop nu ved at vurdere, om mændene kan fremstilles i grundlovsforhør med henblik på fængsling, oplyser Bjarne Vestergaard Olsen.

null

Publiceret 28 March 2012 11:48