Efterforskerne fra Nordsjællands Politi´s Station Nord i Helsingør arbejder søndag med en formodet voldtægstsag. Arkivfoto: Carsten Pedersen

Efterforskerne fra Nordsjællands Politi´s Station Nord i Helsingør arbejder søndag med en formodet voldtægstsag. Arkivfoto: Carsten Pedersen

Mand fandt nøgen kvinde:

Voldtog han hende?

Nordsjællands Politi og Retsmedicinsk Institut undersøger netop nu en formodet voldtægt

Af
Carsten Pedersen

Ved 08-tiden søndag morgen ringede en helsingoransk mand til politiet for at anmelde, at han i et grønt område mellem Mads Holmsvej og Rolighedsvej i Helsingør, havde fundet en hjælpeløs kvinde liggende halvnøgen på et græsareal.
Det oplyser vagtchef Erik Skriver fra Nordsjællands Politi søndag til Lokalavisen/Helsingør.

Tv-indslag: Pia reddede 21-årig fra voldtægt
Kvinde fundet med blottet skød
På det formodede gerningssted fandt betjente fra Nordsjællands Politi ganske rigtigt en 48-årig kvinde, som de ikke kunne komme i kontakt med, formentlig fordi hun var meget fuld.
Da kvinden blev fundet, var hendes bukser og trusser trukket af, og man arbejder derfor ud fra en teori om, at hun muligvis kan være blevet voldtaget, oplyser vagtchefen.
Nordsjællands Politi arbejdede søndag formiddag på at sikre sig spor på det afspærrede gerningssted, hvor man har fundet tegn på, at den mandlige anmelder formentlig har været henne ved kvinden ad flere omgange.
Politiet anholdt anmelder for voldtægt
"Manden blev derfor anholdt, sigtet for den fomodede voldtægt, også selvom det måske senere vil vise sig, at han er uskyldig, og at gerningsmanden er en helt anden."
"Problemet er, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om kvinden selv har indladt sig med manden, men nu kører vi sagen som en voldtægtssag," fortæller vagtchefen til Lokalavisen/Helsingør.
Både kvinden og manden er derfor blevet kørt til Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet i København, hvor man søndag formiddag var i gang med at sikre sig tekniske spor og undersøge begge de implicerede parter.

Tv-indslag: Pia reddede 21-årig fra voldtægt
Var anmelderen voldtægtsmand?
Men da Nordsjællands Politi endnu ikke har kunnet afhøre kvinden, er det foreløbigt stadig kun en teori, understreger vagtchefen overfor Lokalavisen/Helsingør.
Politiet har endnu ikke præcist kunnet fastslå mandens identitet og tilhørsforhold, men han skulle angiveligt være fra Helsingør.

null

Publiceret 17 June 2012 18:53