En 58-årig kvinde fra Nærum fik kort tid efter at være blevet frarøvet sin taske både den og indholdet igen. Modelfoto

En 58-årig kvinde fra Nærum fik kort tid efter at være blevet frarøvet sin taske både den og indholdet igen. Modelfoto

Hundepatrulje sporede hætteklædte unge tasketyve

58-årig kvinde blev frarøvet taske af to unge knallertkørere

Af
Carsten Pedersen

To hætteklædte unge mænd på knallert overhalede ved midnatstid lørdag en cyklende kvinde på Skodsborgvej i Nærum, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk
Snuppede taske op af cykelkurv
Idet de unge drenge kørte forbi den 58-årige kvinde, havde den ene af dem held til at fiske hendes taske op af cykelkurven, hvorefter de fortsatte væk.
Kvinden anmeldte med det samme tasketyveriet til Nordsjællands Politi, der sendte en ledig hundepatrulje til området, og den beslutning viste sig at give pote.
Hundene fik nemlig hurtigt færten af "noget," som viste sig at føre både dem og deres førere lige hen til tre unge drenge, oplyser politiets vagtchef Erik Skriver.
Inderømmede til sidst
Gået på klingen indrømmede to af drengene tasketyveriet mod den 58-årige Nærum-kvinde, mens den tredje dreng kort efter også indrømmede sin medvirken.
Kvindens taske med indhold blev derefter tilvejebragt, og de tre drenge blev alle anholdt, sigtet for tyveriet af tasken.
Det drejede sig om to 16-årige drenge fra Holte og en 17-årig dreng fra Søllested som er tidligere kendt af politiet fra lignende sager.
Alle tre blev forhørt i sagen og derefter løsladt, men sigtelsen mod dem blev opretholdt.

null

Publiceret 18 June 2012 05:30