Andelsforening afliver alle løse katte

Efter omstændighederne var det en særdeles rolig og tillidsfuld kastreret hankat, der gemte sig i en sort affaldssæk, som mandag blev fundet på marken uden for genbrugspladsen ved vandtårnet i Kokkedal.

Sækkens åbning var snurret fast omkring et afløbsrør, og katten, der befandt sig i et transportbur inde i sækken, er øjensynligt sluppet fra et aflivningsforsøg med udstødningsgas med livet i behold.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke var meget for at åbne, for der kunne jo være hvad som helst derinde, men vi gav sækken et lille puf, og pludselig begyndte en kat af mjave inde fra sækken," fortæller medarbejder på genbrugspladsen, Flemming Nielsen.

Nu bor katten hjemme hos Flemming Nielsen og Lisbeth Borg i Nivå, hvor den går godt i spænd med parrets anden kat, Simba.

"Den er meget glad for transportburet, må jeg sige, så den må være vant til at være i den. Ifølge dyrlægen, som har tjekket den for os, kan personen, der har efterladt den, sagtens have troet, at katten var død, for katte kan være svære at tage livet af, og den kan godt have været bevidstløs, inden den blev fundet," siger Lisbeth Borg.

Katten, der vurderes at være omkring et år gammel, har ikke chip i øret og bærer heller ikke andre kendetegn, så dens baggrund og ejer er helt ukendt.

"Det er en ond måde at skaffe sig af med en kat på, men måske er det heller ikke ejeren, der har gjort det. Vi ved det ikke," siger Lisbeth Borg, der er indstillet på at beholde den, hvis ikke der viser sig en ejer, der uden skyld i kattens skæbne.

Her følger en historie fra det virkelige liv, selvom man kunne ønske, at det var fiktion.
Henriette (efternavnet kendt af redaktionen), der har boet i USA i over 20 år, men som er hjemme i Danmark i øjeblikket og bosiddende i Hornbæk, fik en kold søndag i februar sit livs chok. Her stiftede Henriette bekendtskab med dyremishandling og manglende kærlighed til et af danskernes mest elskede kæledyr, nemlig katten.

Isnende kulde

Henriette fortæller her historien, der fortsat piner hende voldsomt, både dag og nat:

Søndag den 5. februar var isnende kold, og jeg havde selv taget godt med tøj på samt hue og vanter, da jeg havde besluttet mig for at få lidt frisk luft ved en cykeltur, hvilket jeg senere skulle fortryde, da jeg næsten ikke kunne trække vejret gennem næsen på grund af den voldsomme kulde, som kunne mærkes helt ned i lungerne.

Men jeg skulle samtidig handle ind på min tur, og da jeg var ved at sætte min cykel udenfor Netto, fik jeg øje på katten. Den virkede ekstremt søgende og den var meget forvirret. Jeg fulgte katten, og den hoppede op i en container med skrald men hoppede hurtigt ud igen. Herefter forsøgte den først at finde et hul i et hegn, men det endte med at den forsøgte at springe over, men grundet kulde og udmattelse så lykkedes det ikke.

Udmagret af sult, tørst og kulde

Jeg kunne uden problemer komme i kontakt med katten, faktisk søgte den selv hen mod mig, og den var isnende kold, rystede over hele kroppen, og det var også helt tydeligt at den også var helt udmagret af sult og tørst.

Efter at have snakket med katten i kort tid søgte den hen mod indgangen til Netto, hvor den søgte varme, og den tog sig slet ikke af at folk var ved at snuble over den, når de gik ind og ud af butikken.

Jeg tog fat i en af de ansatte og spurgte om hun kendte katten, der tydeligt af forpint af kulde, sult og tørst, og hun svarede:

"Den har løbet rundt her i de sidste 14 dage, og jeg tror den bor i nærheden af stationen."

Jeg havde svært ved at tro det jeg hørte og udbrød:

"Tror – har I da ikke undersøgt det eller taget kontakt til kattens værn."

Jeg var næsten i chok, - den stakkels kat havde levet i 14 dage i sne, frost, uden mad og drikke, og så er folk fuldstændig ligeglade med dyrene. Jeg var oprigtig rystet over den holdning, og alt imens katten løb forvirret og nervøst rundt, så begyndte jeg at banke på dørene omkring parkeringspladsen, for at høre om de ejede eller kendte katten, men alle svar var negative.

Jeg måtte handle

Jeg var ved at gå til af fortvivlelse, og uden problemer kaldte jeg katten til mig, og det lyste ud af den at den var underernæret og understimuleret.

Jeg måtte gøre noget. Jeg kontaktede en mand, som havde holdt øje med os begge et stykke tid, og spurgte om han ville holde øje med katten, således at jeg kunne cykle hjem og i stedet tage min bil med. Katten skulle have mad og drikke, og da den var øretatoveret, så ville jeg se, om jeg kunne finde ejeren.

Jeg fik samtidig fat i en jeg kender som kunne hjælpe mig, og da vi kom tilbage i min bil, stod manden fortsat og holdte øje med katten, og han fortalte os at katten havde stået et stykke tid og slikket på noget frugt ved containeren, hvilket bekræftede mig i at katten ikke havde fået mad gennem meget lang tid. Frugt og katte er ikke en normal cocktail.

Ikke første gang

Uden problemer fik Henriette katten ind i sin bil, og da de nåede til Henriettes hjem, blev katten båret ud på badeværelset, hvor der er varme i gulvet. Tre skåle med mad og to skåle med mælk/vand-blanding satte katten til livs, og Henriette kunne nu starte jagten på ejerne af katten.

Øretatoveringen blev aflæst, og Falck blev kontaktet, og herefter fik Henriette fat i ejerne, en familie i Fredensborg. Kort efter blev Henriette kontaktet af familien til katten.

"Har du fundet vores kat, ja – det er jo ikke første gang, det har faktisk stået på i snart to år.. Vi har hentet vores kat alle mulige steder, Gilleleje, Græsted osv."

Jeg blev omgående klar over, at katten ikke selv var stukket af. Den ville være død halvvejs på grund af kulde og sult. Da jeg fortalte familien, at medarbejderen hos Netto havde sagt, at katten havde løbet rundt ved Netto i 14 dage, så svarede de:

"Den har netop været væk i 14 dage."

Nabo under mistanke

Jeg spurgte familien, hvordan i alverden katten skulle være kommet fra Fredensborg til Hornbæk på en dag, og her fik jeg nok det største chok i denne fortvivlende historie, da de fortalte følgende:

"Vi har en mistanke om, at det er vores nabo der bortfører vores kat. Deres kat og vores kat kan nemlig ikke sammen. Vi ved, at naboen ønsker, at vi kommer af med vores kat."

Men kattens familie ønsker ikke at konfrontere naboen med mistanken, da de ikke ønsker endnu mere ufred med denne, og dette har katten altså måttet bøde for. Det er grov dyremishandling, der har stået på igennem kattens indtil nu seks-årige liv, og det ser ikke ud til at denne dyremishandling er slut endnu.

Jeg sidder tilbage med en rigtig dårlig fornemmelse på kattens vegne. Naboen der faktisk begår vold på et tamt kæledyr, jeg vil gå så vidt, at jeg vil kalde det meget grov dyremishandling og voldtægt på kattens sjæl. Kattens egen familie har ikke formået at løse problemet gennem de sidste to år. Hvis de ikke ønsker at kæmpe for deres kæledyrs ret til at være i familien, hvorfor har de så ikke skaffet deres elskede og meget smukke kat et nyt kærligt hjem, hvor katten er velkommen og hvor familien vil beskytte katten mod overgreb?

På vej mod døden

Denne kat er på vej mod en langsom, smertefuld og dybt urimelig død, hvis ikke familien vælger at hjælpe den nu. Hvem ved – næste gang katten forsvinder, så er det måske for sidste gang, hvem kan have dette på sin samvittighed.

Henriette har valgt at fortælle historien uden at sætte navn på familien, men hun opfordrer både familie og eventuelle venner eller bekendte der kender denne historie til at hjælpe katten. Lad den få et nyt hjem hvor den kan finde ro, hvor den er elsket og hvor den må bo i sikkerhed.

Og til sidst en lille hilsen til naboen der bortfører katten:
"Gud være lovet for at der er noget der hedder 'karma' – hvad et menneske sår – det skal mennesket selv høste," slutter Henriette.
(Henriettes fulde navn, adresse og telefonnummer er kendt af redaktionen.)