En patrulje kørte lørdag formiddag til Netto i Hornbæk for at hente en tyv der risikerer udvisning. Arkivfoto

En patrulje kørte lørdag formiddag til Netto i Hornbæk for at hente en tyv der risikerer udvisning. Arkivfoto

Grønlandske rejer kan sende rumæner ud af landet

Netto-personale pågreb en af to rumænere der formentlig nu udvises

Af
Carsten Pedersen

Tyveriet af otte poser grønlandske rejer fra Netto på Sauntevej i Hornbæk sender nu muligvis en 35-årig rumænsk mand ud af Danmark, oplyser Nordsjællands Politi søndag.
Makkeren stak af
Det var Netto-butikkens eget personale, der klokken 11.31 slog alarm til Nordsjællands Politi, efter at man havde pågrebet én af to butikstyve, der kort forinden var gået rundt i butikken for at "handle."
De to mænd forsøgte øjensynligt at forlade butikken uden at betale, men det lykkedes for de ansatte at fange den 35-årige mand, der blev fundet i besiddelse af otte poser rejer.
Fremstilles i Retten
Manden blev rutinemæssigt idømt en straks-bøde, men da han samtidig ikke havde styr på sin opholdstilladelse, blev han fængslet i 3x24 timer, oplyser vagtchef Ole Hestbæk.
Den 35-årige mands sag er nu sendt til afgørelse i Udlændingeservice, hvor man hurtigst muligt vil træffe en afgørelse, der formentlig ender med en udvisning af Danmark.

null

Publiceret 08 July 2012 12:24